Et stormøde mellem gerningsmand, offer og myndigheder er både forebyggelse og konsekvens for unge kriminelle, skriver Henrik Dam, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd, i et debatindlæg i Altinget.dk.
”Vi (Det Kriminalpræventive Råd, red.) peger på, at det er afgørende for at opnå en kriminalpræventiv effekt, at ungdomsnævnene (foreslået af regeringen, red.) baseres på genopbyggende ret og iværksættelse af virksomme indsatser og ikke straf.
Genopbyggende ret som en del af stormøder, som de kalder det i Norge, har vist særdeles lovende resultater, og i Nordirland har man også gode erfaringer.
Stormøder består af to dele. Den ene baserer sig på at stille den unge til ansvar for sine handlinger.
Det sker gennem mødet med den eller dem, det er gået ud over, sammen med en kreds af relevante fagfolk som for eksempel politi, skole og sociale myndigheder samt personer, som den unge har en relation til.
Det kan være forældre, værge, andre familiemedlemmer eller støttepersoner.
Man kan sige, at der slås ring om den unge, der nu kan høre, hvordan den kriminelle handling har påvirket dem, det er gået ud over, og dermed forstå og erkende konsekvenser af sin adfærd.
Konsekvenserne finder man i dialog med parterne, og det er ikke blødsødent.
Stormødets anden del er en konkret skræddersyet ungdomsplan. Den unge forpligtes til at følge kravene i planen, som skal modvirke ny kriminalitet. …
Ofrene er mere tilfredse og oplever at komme bedre ud af oplevelsen, og vigtigst af alt: Gerningsmændene har større chance for at forlade den kriminelle løbebane, som de var på vej ind i,” skriver Henrik Dam.