”Vi ved, at sociale indsatser, SSP-arbejde og mere politi kan have en præventiv effekt, hvorimod hårdere straffe ikke virker præventivt. Udspillet rummer gode intentioner især på børneområdet, men retorikken og dele af metoden er hård og marginaliserende. Derfor risikerer de gode intentioner i udspillet at gå tabt. Vores konklusion er, at der er brug for et større fokus på de opbyggende indsatser,” skriver Det Kriminalpræventive Råds formand, Henrik Dam, indledningsvis i en længere kommentar til regeringens ”ghettoplan”. Han skriver videre:
”Overordnet rører udspillet ved nogle grundlæggende principper, hvilket ikke kan undgå at påvirke retssikkerheden for den enkelte borger og befolkningens retsfølelse generelt.
Strafzoner, afstraffelse af forældre, økonomiske sanktioner og fængselsstraf til kommunale fagpersoner, der ikke lever op til krav om indberetninger osv. Retorikken er meget tydelig. Men straf alene løser ikke problemet. Når vi taler om straf, er vi nødt til at forholde os til de mulige negative effekter. Og udspillet rummer en del faldgruber, når det gælder negativ effekt.
Forslaget medfører også en hidtil uset ordning ved at lade politiet afgøre hvor og hvornår, der kan indføres skærpede strafferammer i et bestemt geografisk område. Det kan blive en interessant udvikling, hvis man går efter at fordoble straffen for områders mest udbredte kriminalitet. Skal den samme forbrydelse straffes forskelligt alt efter hvor den begås? Kan det medføre, at fx vold straffes hårdere end voldtægt, alene fordi volden blev begået på modsatte side af gaden?
Vi ved fra regeringens egen ghettoliste, at kriminaliteten i de udsatte boligområder er faldet. Skal man den sidste kriminalitet til livs, må man først og fremmest håndtere de bagvedliggende problemer og bruge ressourcer på helt at undgå, kriminalitet opstår. Der skal fokuseres på en tidlig indsats startende med de mindste børn og deres forældre.”