Nye udspil sætter politisk fokus på indsattes gæld for sagsomkostninger

Der er igen kommet politisk fokus på indsattes gæld for sagsomkostninger, som er en stor barriere for mange indsatte efter løsladelsen i forhold til at kunne bryde med tidligere mønstre. I slutningen af september foreslog de konservatives retsordfører, Mai Mercado, at dømte skal kunne få slettet hele deres gæld, hvis de har holdt sig ude af kriminalitet i fem år, efter at de har udstået deres straf.

Samtidig bebuder regeringen, at den vil indføre en ny model for straffesagsomkostninger. Det fremgår af det lovprogram, regeringen præsenterede ved Folketingets åbning tirsdag den 3. oktober. Det fremgår ikke, hvordan regeringen konkret vil ændre lovgivningen. Regeringen skriver blot, at den vil fremsætte et lovforslag, der ”har til formål at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, som en ny model for straffesagsomkostninger måtte indebære”. Lovforslaget er en opfølgning på den aftale, der i december 2021 blev indgået om Kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025 mellem den daværende socialdemokratiske regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Konservative er parat til at drøfte forskellige modeller

De konservatives Mai Mercado lancerede partiets forslag i TV 2’s Go’ aften Live den 28. september. Her sagde hun bl.a.: ”Hvis du har fast arbejde, uddannelse eller styr på din boligsituation og i øvrigt møder de kriterier, du blev løsladt med, så er vi villige til at stryge den gæld.” Det sker i erkendelse af, at hovedparten af gælden ikke bliver betalt. De konservative stiller også en række krav til, at den løsladte har afdraget på sin gæld og gjort en aktiv indsats for at komme i uddannelse eller job. Bande- og rockerrelaterede dømte og terrordømte skal have deltaget i et exitprogram for at være omfattet af ordningen.

Mai Mercado siger til Politiken, at de konservative er villige til at drøfte forskellige modeller. ”Jeg synes bare, at der skal ske noget på det her område. Vi har ikke gjort op, hvor stor en andel af gælden der skal eftergives. Om det skal være hele gælden eller dele af gælden, det er vi egentlig ret åbne over for at diskutere. Men vi er klar til at eftergive gælden,” siger Mai Mercado til Politiken.

Er mange års kamp ved at bære frugt?

Café Exit har gentagne gange siden foreningens start rejst spørgsmålet om indsattes gæld for sagsomkostninger ved møder med skiftende justitsministre og folketingspolitikere fra forskellige partier. Derfor bliver det interessant at se, om de mange års kamp nu er ved at bære frugt.

I Café Exit kender vi til mange, der står med en sekscifret gæld for sagsomkostninger. Det er en gæld, de fleste ikke har en reel mulighed for at betale tilbage, og gælden mindsker motivationen til at tage uddannelse eller søge job – og fristelsen til at arbejde sort kan være større end til at tage et hvidt arbejde. Desuden kan gælden gøre det vanskeligt for løsladte at etablere familie, herunder søge lån til bolig mv.

Hertil kommer, at en meget stor del af gælden for sagsomkostninger aldrig bliver indbetalt til staten. En opgørelse fra Gældsstyrelsen viser, at gælden for sagsomkostninger til staten er vokset fra 2,2 milliarder kroner i 2013 til 4,4 milliarder kroner i 2020. Og hvis den nuværende ordning fortsætter, forventes gælden at vokse til 13 milliarder kroner i 2030, konkluderede forfatterne til antologien Sagsomkostninger i straffesager – Ny viden om et gammelt problem, der udkom i 2020. Heraf fremgik det, at 72 procent af dem, der i 2016 havde gæld for sagsomkostninger, var uden betalingsevne.

Betænkning i 2014

Tilbage i 2014 anbefalede et udvalg, der var nedsat af Justitsministeriet, at der indføres en ny model for sagsomkostninger i straffesager – bl.a. med den begrundelse, at det kan være med til at fastholde en gruppe af domfældte i en kriminel tilværelse, at de selv skal betale sagens omkostninger, når de dømmes i en straffesag.

Et flertal af medlemmerne i udvalget anbefalede en såkaldt betalingsevnemodel. Den går ud på, at dømte skal betale sagsomkostninger i forhold til deres betalingsevne – og kun den del, der omfatter udgifter til den beskikkede forsvarer. Det skal sikre, at gældsbyrden bliver overkommelig og overskuelig., og dømte uden betalingsevne vil ikke blive opkrævet pålagte sagsomkostninger. Udvalget foreslog endvidere, at betalingen af sagsomkostninger skal kunne afvikles inden for en overskuelig periode. Udvalget fandt, at to år ville være passende.

Beslutningsforslag fra SF

I 2021 fremsatte Socialistisk Folkeparti et beslutningsforslag i Folketinget, hvor partiet foreslår, at den gældende ordning for pålæg af og betaling for sagsomkostninger i straffesager gentænkes, herunder også muligheden for at afskaffe pålæg af sagsomkostninger og hel eller delvis eftergivelse af gæld fra sagsomkostninger.

”Forslaget vil efter forslagsstillernes vurdering få begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige – om nogen overhovedet – da forslaget vil bevirke en bedre resocialisering af tidligere kriminelle og begrænse tilbagefald til kriminalitet, og da det samtidig kun er en meget begrænset del af gælden fra sagsomkostninger, der er muligt at inddrive,” hedder det i bemærkningerne til forslaget, hvor SF henviser til såvel betænkningen fra 2014 og antologien fra 2020.

Der var stor velvilje blandt et flertal af Folketingets partier til at se på spørgsmålet om at ændre reglerne om sagsomkostninger i straffesager, da SF’s forslag blev behandlet i Folketinget, men ikke flertal for at gennemføre selve forslaget. Daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslog derimod at tage emnet op ved de efterfølgende forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

I december 2021 indgik S-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale for Kriminalforsorgen for 2022-2025. Partierne erklærer sig heri ”enige om at forbedre mulighederne for, at tidligere dømte kan blive fri for gæld fra straffesagsomkostninger, såfremt de ved deres adfærd gør sig fortjent til det, og de ikke har økonomiske muligheder for at afdrage på gælden”. Partierne aftalte også, at en arbejdsgruppe skal ”udarbejde et konkret forslag til, hvordan opkrævning af straffesagsomkostninger kan gøres betinget for nærmere definerede grupper, som f.eks. ikke har betalingsevnen. Aftalepartierne er enige om, at forslaget skal sikre, at dømte, der falder inden for målgruppen, og som holder sig kriminalitetsfri i en periode på minimum 5 år efter endt afsoning ikke vil få opkrævet gæld i denne periode”.

Med de konservatives udspil og regeringens melding i lovprogrammet om, at der skal indføres en ny model for sagsomkostninger i straffesager, er der udsigt til, at der kommer konkrete lovforslag på bordet i den nye folketingssamling. De politiske forhandlinger i den kommende tid afgør, hvordan den nye model for sagsomkostninger kommer til at se ud.

• Læs mere om gæld for sagsomkostninger på vores Facebook.