Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Civilsamfundsorganisationer præsenterede en række forslag til bedre resocialisering

Civilsamfundsorganisationer præsenterede en række forslag til bedre resocialisering

Mere tidssvarende brug af IT, ambassadører blandt fængselsmedarbejderne, som kan informere indsatte om civilsamfundets tilbud, og lokaler i fængsler og andre institutioner, hvor frivillige organisationer kan mødes med indsatte. Det var nogle af de konkrete forslag, der blev lagt frem ved en konference på Christiansborg fredag den 28. maj med overskriften ”Civilsamfundet står sammen om Kriminalforsorgen”.

Konferencen, der blev arrangeret af den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete i samarbejde med Dignity, Fængselsforbundet i Danmark og Café Exit, var kulminationen på en længere proces, hvor deltagere fra en række civilsamfundsorganisationer ved fire workshops og i 14 undergrupper har diskuteret forslag til den kommende flerårsaftale om Kriminalforsorgen. Temaerne for de fire workshops var: Bedre chancer efter fængsling. Bedre brug af straf og fængsling. Bedre sikkerhed for alle. Bedre forståelse af og kontakt til verden udenfor for indsatte.

Arbejdet er resulteret i et katalog med en række forslag til, hvordan man kan fremme resocialiseringen. Nogle af dem blev præsenteret ved konferencen som oplæg til en paneldebat, hvor retsordførerne fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten deltog – enten fysisk eller vi Zoom .

Her kan du læse mere om forslagene og hvordan de er blevet udarbejdet

Læs Fængselsforbundets artikel om konferencen