Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Café Exit får ny leder

Det er med stor glæde og stolthed, at bestyrelsen for Café Exit kan meddele, at organisationens nye chef bliver Peter Dexters. Peter bor på Østerbro er 46 år, cand.scient.pol. og Master i Ledelse og innovation – og er allerede et velkendt navn blandt folk, der arbejder med indsatte. Han har nemlig i en årrække arbejdet som projektleder i Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor han blandt andet har været med til at udvikle uddannelsesmiljøer i fængslerne. Siden 2018 har han været selvstændig konsulent. Fællesskab og inddragelse er nøgleord for Peter Dexters, som uden tvivl vil komme til at præge Café Exits arbejde fremover.

Peter tiltræder stillingen som organisationschef den 1. august. Der holdes reception i anledning af hans ansættelse torsdag den 26. september kl. 15-16 i Café Exit, Saxogade 5, 1662 København V.

NB. Glem ikke, at der bliver lejlighed til at sige farvel til Café Exits afgående leder Ole Bjørn Andersen mandag den 24. juni kl. 15-17. Afskedsreceptionen finder også sted i Menighedshuset, Valdemarsgade 27.