”Antallet af strafskærpelser er de seneste 15 år steget markant, og der er flere på vej. Det sker, mens forskningen igen og igen viser, at hårdere straffe ingen effekt har på kriminaliteten i samfundet. Så hvorfor bliver vi ved? Og hvem straffer vi for, når vi straffer?” spørger Jyllands-Posten i en artikel om straf, forskning, retsfilosofi og politiske kommentarer til disse spørgsmål.

Mindst 67 strafskærpelser er blevet vedtaget af skiftende flertal i Folketinget siden 2002, viser en optælling, som Jyllands-Posten har foretaget – dels på baggrund af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg i 2010, dels en manuel gennemgang af de seneste års lovvedtagelser.

Vi lever i en ”straftid”, mener Linda Kjær Minke, som er forskningsleder og lektor i jura ved Syddansk Universitet.

”Der er ingen tvivl om, at straf fylder ekstremt meget – også selv om al forskning viser, at den ikke har en gavnlig effekt,” siger hun og henviser til en rapport, som Justitsministeriets Forskningskontor offentliggjorde i februar 2016.

Den konkluderede, at længere straffe i bedste fald har en nuleffekt på den dømtes risiko for efterfølgende at begå ny kriminalitet – og i værste fald virker kriminalitetsfremmende.

”Så hvis man har en overbevisning om, at det at idømme strengere straffe begrænser risikoen for, at de så laver ballade igen, så er det ikke det, forskningen peger på.”

Udover dette fokus på aktuel forskning indeholder artiklen afsnit om retsfilosofi og politiske kommentarer fra en række af Folketingets retspolitiske ordførere.

• Link til artikel på Jyllands-Posten.dk (betalingsartikel)