Ankestyrelsen har behandlet en principiel sag om kontanthjælp, afsoning og løbende boligudgifter. I resuméet af sagen hedder det bl.a.:
”Kommunen yder hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis en indsat har en bolig, som bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Det er bl.a. en betingelse, at den indsatte ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.
Når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, f.eks. ved fremleje eller ved at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen. Denne regel gælder kun for personer, der afsoner straf i fængsel eller arresthus. Den gælder således ikke for varetægtsfængslede.
Det betyder, at hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, og den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til den indsattes løbende boligudgifter, kan kommunen ikke yde hjælp til de løbende boligudgifter under afsoningen. Det gælder også, selvom den indsatte benytter boligen under udgang, herunder til samvær med sit barn, og selvom den indsattes ægtefælle bor i boligen.
Kommunen skal foretage en konkret undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation. …”