Et sammenhængende tilbud om behandling til psykisk syge, der misbruger stoffer. Flere sengepladser, så patienter altid kan blive indlagt. Og en mere effektiv opfølgning, når en patient udebliver fra aftaler. Sådan lyder tre af i alt ti anbefalinger, som en arbejdsgruppe under Danske Regioner netop har afleveret. Den skulle have været færdig med sit arbejde allerede inden sommerferien, men blev forsinket og er altså først færdig nu, skriver Politiken.