Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Uændret tilbagefald til kriminalitet

31 pct. af de personer, der i 2020 blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år. Det viser Danmarks Statistiks opdatering af statistikken over tilbagefald til kriminalitet.

Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer, der blev løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, som i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2020 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct.

Statistikken viser, at tilbagefaldsprocenten i hele perioden var over 30 pct. for mænd, mens den for kvinder steg fra 14 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020.

Du kan læse mere i statistikken fra Danmarks Statistik.