En god forbrydelse er drab, men ikke drab på hvem som helst. 47-årige Tom Hansen siger sådan i en artikel i Berlingske – i et forsøg på at forklare, hvor afgørende forbrydelsen er for ens tid i fængsel:

”Er det drab på en tilfældig kvinde, så kommer du nederst i hierarkiet. Er det drab på børn, så kommer du nederst i hierarkiet. Er det drab på din kæreste, er det fint nok. Jeg sad inde for drabsforsøg på min daværende kæreste, så jeg sad egentlig lunt. Men havde det været en tilfældig kvinde, var jeg kommet til at sidde helt nede i bunden.”

Den logik, siger Tom Hansen, giver absolut ingen mening for mennesker uden for fængselssamfundet. Den giver heller ikke mening for ham. Men i fængsel kan man ikke tillade sig den luksus at bede om gode argumenter.

Inden Tom Hansen i 2014 blev idømt syv års fængsel for drabsforsøg på sin daværende kæreste, levede han et ubemærket forstadsliv med fast job, sunde fritidsinteresser og ren straffeattest.

Som førstegangsafsoner skulle han øjeblikkeligt tillære sig de indsattes adfærdskodeks.

Kriminelle er i fængsel for at modtage straf og besinde sig på at overholde statens love. Men de indsatte har skabt deres egne uskrevne love i statens fængsler.

Det fortæller Tom Hansen, der nu er projektmedarbejder i Café Exit, mere om i artiklen i Berlingske. I artiklen fortælles også narko i fængslerne, sort økonomi mv. Artiklen bygger på interviews med flere indsatte og tidligere indsatte, kriminolog Linda Kjær Minke og Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.

• Læs hele artiklen på Berlingske.dk (betalingsartikel)