Den resocialiserende indsats i fængslerne lider for tiden under, at der fra politisk side er megen fokus på sikkerheden i fængslerne. Det er en af de konklusioner, der kan drages af temadagen i Café Exit den 3. marts 2017, hvor et panel – og de omkring 90 fremmødte gæster – diskuterede, hvad et fængselsophold skal bruges til under overskriften: ”Passiv opbevaring eller konstruktiv afsoning?” Samtidig advarede flere om, at vi risikerer at ende med ”passiv opbevaring”, hvis der ikke bliver afsat flere ressourcer til det resocialiserende arbejde.
Panelet bestod af: Ina Eliasen (områdedirektør i Kriminalforsorgen Hovedstaden), Kim Østerbye (formand for Fængselsforbundet), Tom Hansen (indsat i Pension Engelsborg), Dorthe Volt (regionsleder i High:five), Peter Kofod Poulsen (retsordfører for Dansk Folkeparti) og Trine Bramsen (retsordfører for Socialdemokratiet).
Ordstyreren, kriminolog Anne Okkels, konstaterede indledningsvis, at ”resocialisering” er gået lidt af mode. Hun henviste til, at Folketinget senest havde forespørgselsdebat om resocialisering tilbage i 2004, og at ordet heller ikke indgår i beskrivelsen på Justitsministeriets hjemmeside af, hvad den nye direktør for Kriminalforsorgen skal lave.
Hun forventer dog, at – ligesom buksemoden skifter – så vil resocialisering også komme på mode igen.
Terrorsag skabte opmærksomhed om sikkerheden
Både Ina Eliasen og Kim Østerbye efterlyste flere medarbejdere, og det kom også frem, at det skærpede fokus på sikkerheden i fængslerne, herunder adgangen til mobiltelefoner, betyder, at der er færre ressourcer til resocialiserende arbejde.
Baggrunden for den seneste tids stramninger er terrorsagen i København for er par år, hvor to mænd blev skudt ved henholdsvis kulturhuset Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade. Her viste det sig, at fire unge, der blev sigtet for at have hjulpet gerningsmanden, havde haft adgang til mobiltelefoner og kommunikeret på Facebook, mens de var varetægtsfængslede. Det skyldtes, at der ikke blev indført særlige foranstaltninger over for dem.
”Lige nu går det ud over rigtig mange, at vi i Kriminalforsorgen havde kvajet os i den sag,” sagde Kim Østerbye – og tilføjede, at man i ekstreme tilfælde er nødt til at tage grovfilen i brug.
Den skærpede sikkerhed rammer ikke kun indsatte, men også medarbejdere, advokater, pårørende, frivillige og andre, der har deres gang i fængslerne.
”Aktuelt er det politisk bestemt, at nogle fanger skal visiteres seks gange i døgnet. Og at vi er nødt til at flytte fokus fra resocialisering og over på sikkerhed, og samtidig er vi så presset bemandingsmæssigt, at der formentlig om kort tid bliver flere uniformerede og færre civile i fængslerne, som i høj grad kommer til at handle om, at en meget lille, men meget voldsparat del af fangerne bliver pakket fuldkomment ind,” sagde Kim Østerbye – og tilføjede:
”Det kan godt være, at det er nødvendigt, men min pointe er, at hvis vi ikke sikrer, at vi fortsat har fokus på resocialisering, så taber vi alle – som samfund, som medarbejdere, og vi får ikke færre ofre. Og vi mister det ry, vi har i hele verden – nemlig at vi er verdens bedste kriminalforsorg sammen med Norge og Sverige.”
Behov for flere medarbejdere
Ina Eliasen kom i sit indlæg også ind på, at der i Kriminalforsorgen i dag er rigtig megen fokus på sikkerheden, ligesom der har været i resten af samfundet efter terrorsagen. Hun nævnte også, at der forekommer en del vold og trusler inden for murene, og at der er et højt sygefravær, og at der er brug for flere medarbejdere.
Hun nævnte også, at der er en sket en ændring blandt de indsatte, fordi mange kommer i samfundstjeneste eller afsoner i fodlænke. Det betyder, at færre kommer i fængsel, og at det er ”de tungeste” med lange domme, der er tilbage i fængsler, herunder fanger med psykiske problemer. Der er også mange indsatte med relationer til bander/rockere.
”Vores opgave er stadig at få folk ud til et liv uden kriminalitet, så vi får færre ofre. For noget af det dyreste vi kan gøre, er at sætte folk i fængsel, og når det ikke er det mest effektive, vi kan gøre, så skal man tænke så godt om, før man går ad det spor,” sagde Ina Eliasen.
Hun sagde, at Kriminalforsorgen i stigende omfang arbejder på at give indsatte uddannelse, arbejde og andre tilbud, som de kan have gavn af efter løsladelsen. Samtidig forsøger de at målrette det arbejde i forhold den enkelte indsattes situation, som blandt andet betyder, at dem, der har de største behov, får den tungeste indsats.
Samtidig påpegede hun, at det er vigtigt at have fokus på udslusningen, når den indsatte skal tilbage til samfundet.
”Det er nok noget af det vigtigste, når vi arbejder med dømte. Hvis man ikke kigger på overgangene, så risikerer man at tabe de dømte,” sagde Ina Eliasen og nævnte vigtigheden af samarbejdet med kommunerne samt organisationer, virksomheder og andre aktører uden for murene.
”For velfungerende til at kunne benytte uddannelsestilbud i fængslet”
Tom Hansen, der afsoner en dom på syv år, fortalte om nogle af sine oplevelser fra afsoningen:
”Da jeg kom i fængsel for snart fire år siden, var jeg så naiv, at jeg troede, at der lå en plan for, hvad jeg skulle i det syv år. Men her blev jeg skuffet. For jeg er gang på gange kommet til samtaler, hvor man ligesom ikke har taget stilling til, at jeg skal være der. Man får en fornemmelse af, at man egentlig er til besvær. Jeg har gennem hele min afsoning fået at vide, at jeg er for velfungerende. Og det er ekstremt frustrerende at få at vide, at der ikke rigtig er nogle tilbud, fordi man er for velfungerende.”
”Det er rigtigt, at de hårdest belastede skal have den største hjælp,” sagde Tom Hansen, men han efterlyste samtidig, at der gøres mere for at hjælpe de velfungerende.
”Der er rigtig mange gode tiltag i fængslerne om uddannelsestilbud mv., men de er ikke for de velfungerende. Jeg har taget 10.klasse i skolen og fået en uddannelse, og det har ligget mig til last, og det er ærgerligt. Min største frygt, da jeg kom i fængsel, var, at jeg skulle spilde mange år af mit liv på at sidde i fængsel. Så jeg har fra dag 1 håbet at kunne få lov til at deltage i nogle af de tilbuddene, men har faktisk flere gange mødt udtalelsen, ’at jeg ikke er kriminel nok’. På spørgeskemaet, jeg udfyldte, scorede jeg ikke point nok til at kunne deltage i noget i fængslet,” fortalte Tom Hansen, der var 25 år på arbejdsmarkedet, før han kom i fængsel. Efter varetægtsfængslingen har han siddet i først lukket og siden åbent fængsel, inden han den 1. marts blev flyttet til en udslusningspension.
Tom Hansen efterlyste også, at der blev bedre mulighed for at få samtaler hos en psykolog under afsoningen.
Efterlyser debat om brugen af straffeattester
Dorthe Volt fortalte om High:fives arbejde med at finde job til indsatte, når de løslades. Indsatsen består ikke kun i at finde job til indsatte, men også i at fastholde dem i jobbet. Det gør de ved at følge de tidligere indsatte efter løsladelsen og ved at have kontakt til de virksomheder, hvor de bliver ansat.
Hun oplever, at tingene er ved at ændre sig i Kriminalforsorgen, og at der er en voksende vilje til samarbejde, og at der er en vilje til at skabe erhvervsuddannelser inden for murene, så indsatte kan kompetencer, de kan bruge efter løsladelsen.
”Der er lang vej endnu, men retningen er sat. Vi er i gang med et nyt projekt, der går ud på at få erhvervslivet ind i fængslerne, så de fortælle, hvad de har brug for af arbejdskraft og kompetencer, og så indsatte kan bruge deres tid fornuftigt og ikke bare spilde tiden,” sagde Dorthe Volt.
Hun efterlyste også – blandt andet henvendt til politikerne – en debat om brugen af straffeattester:
”Hjælp os med at lave nogle straffeattester, vi kan bruge til noget, frem for at der bare er en masse paragraffer, som ikke siger en dyt om de her mennesker.”
”En straffeattest fortæller ikke noget om personen, og mange kan ikke læse en straffeattest,” sagde Dorthe Volt – og samtidig slog hun til lyd for, at vi får en debat om, hvad vi skal bruge straffeattester til.
Hun nævnte et eksempel med en låsesmed, der mistede sit job, fordi han blev dømt for spirituskørsel. Han bliver senere anmeldt for butikstyveri, fordi han har taget en sandwich i en kiosk, og han får en dom for tyveri.
”Og når man har tyveri på straffeattesten, så kan man ikke være låsesmed. Det drejer sig om en sandwich, men han er stemplet. Så lad os prøve at lave nogle straffeattester, der er til at læse, og som man kan bruge til noget,” sagde Dorthe Volt.
Debatten om resocialisering er blevet forsømt
Peter Kofod Poulsen sagde indledningsvis, at han nok er den retsordfører, der vil straffe hårdest. Men han fandt samtidig, at debatten om strafniveau er en anden end debatten om resocialisering, der var emnet for temadagen.
”Jeg er enig i, at debatten om resocialisering er blevet stærkt forsømt i de her år, både af mit eget parti, men også af mine kolleger. Jeg blev overrasket, da jeg hørte, at vi sidst har haft en forespørgselsdebat i Folketinget om resocialisering i 2004.
”Vi skal snart diskutere en ny aftale for Kriminalforsorgen, og jeg håber, at vi får en rigtig god aftale. Det er væsentligt, at vi i Folketinget får lejlighed til at diskutere, hvad vi vil med resocialisering, og her er der måske for en gangs skyld noget, vi kan være enige om i Folketinget på tværs af partiskel.
Vi kan diskutere, om vi skal straffe lidt eller meget. Men når først folk er dømt, så handler det om at få dem videre, og at de ikke begår noget kriminelt igen, så vi får nedbragt antallet af ofre. Og jeg er enig med Kim Østerbye i, at samfundet skal række ud til dem, som ønsker en tilværelse uden kriminalitet. Her skal vi slutte op med de muligheder, der er.
Modsat er der en kerne, som ikke vil, og her synes jeg, at vi skal have de ressourcer, der skal til for at slå endnu hårdere ned på den adfærd og sanktionere, hvis man ikke ønsker at modtage samfundets hjælp,” sagde Peter Kofod Poulsen.
Han sagde videre, at et vigtigt spørgsmål i en kommende flerårsaftale om Kriminalforsorgen bliver at sikre, at der er et tilstrækkeligt personale i fængsler og arresthuse, sørge for at relationsarbejdet er i orden, og sørge for at der er relevante tilbud til dem, der vil tage imod hjælp til at leve et liv uden kriminalitet.
Uddannelsestilbuddene skal opprioriteres
Trine Bramsen lagde i sit indlæg vægt på, at det er vigtigt, at indsatte under fængselsafsoningen får nogle kompetencer, de kan bruge, når de løslades, så det er bedre mennesker, der kommer ud af fængslerne.
”For ofte er det mangel på kompetencer eller en manglende tilpassethed, der er årsag til, at man er kommet i fængsel. Derfor skal vi have massiv fokus på uddannelse,” sagde Trine Bramsen. Hun fremhævede de forsøg med uddannelsesafdelinger, der har været på Midtfyn, som en model, hvor man har opnået gode resultater.
Trine Bramsen foreslog også, at man allerede under varetægtsfængslingen begynder at gøre noget for at opbygge kompetencer.
”Det nytter ikke noget, at man sidder varetægtsfængslet gennem lang tid, uden at man allerede der begynder at få nogle kompetencer med sig, og hvis man bliver frikendt, så kan man jo fortsætte den uddannelse udenfor,” sagde Trine Bramsen.