Antallet af bekymringsindberetninger om radikalisering blandt indsatte er steget kraftigt siden episoderne i februar 2015, hvor Finn Nørgaard og Dan Uzan blev dræbt ved henholdsvis Krudttønden På Østerbro og synagogen i det indre København. Det skriver Jyllands-Posten i artiklen ”Er kampen mod radikalisering gået for vidt?”
Kriminalforsorgen modtog i hele 2013 og 2014 i alt 23 bekymringsindberetninger om radikalisering, mens der siden februar 2015 er sendt 306 indberetninger direkte videre til PET.
Indberetningerne har ofte store konsekvenser for de indsatte, skriver avisen: Ikke alene medfører de særlig opmærksomhed i form af øget kontrol og registrering. De medfører også som udgangspunkt øget høringspligt hos både politiet og PET i forbindelse med både udgang og prøveløsladelse, ligesom indberetningerne bliver liggende i systemet længe efter, at de indsatte bliver løsladt.
”Og det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, mener blandt andet lektor i jura og forsker på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke. For der er ikke noget krav om at informere den indsatte om selve indberetningen. Og den hviler udelukkende på den ansattes subjektive skøn og skal ikke forelægges en overordnet eller en person med særlig viden om radikalisering, før den bliver sendt ind,” skriver Jyllands-Posten.
Blandt politikerne er der delte meninger om bekymringsindberetningerne.
Alternativets retsordfører, Carolina Magdalena Maier, betegner udviklingen med den store stigning i antallet af indsatte, der bliver indberettet for tegn på radikalisering som ”uholdbar og problematisk”. Hun mener, at kampen mod radikalisering i fængslerne er ”gået over gevind”.
Modsat betegner Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, den store stigning i antallet af indberetninger for ”en positiv udvikling”.
- Er kampen mod radikalisering gået for vidt? – Jyllands-Posten, 31-12-2016
- Politikerne har delte meninger om indberetninger – Jyllands-Posten, 01-01-2017