Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ny rapport: En rollemodel er ikke kun et præmieeksempel

Rollemodeller opfattes ofte som velfungerende unge i job eller uddannelse, der agerer forbillede og vejleder for andre unge. Men en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) viser, at rollemodeller lige så vel kan være unge uden job eller uddannelse, som arbejder på at skabe positive forandringer i deres liv – forandringer andre unge kan spejle sig i.

Center for Boligsocial Udvikling skriver om den nye undersøgelse:

”En rollemodel ses ofte som en velfungerende person, der agerer forbillede og vejleder for en anden, som så søger at opnå samme position som rollemodellen.

I rapporten ses der på rollemodel-indsatser for unge i udsatte boligområder, hvor man som noget nyt forsøger at inddrage utilpassede unge, og lade andre unge spejle sig den positive udvikling, de gennemgår.”

Mette Fabricius, der har været medforfatter på rapporten ”Rollemodeller i udsatte boligområder”, forklarer:

”Det handler om at skabe og synliggøre en positiv udvikling hos nogle unge og så lade andre unge spejle sig i den udvikling. Idéen bag metoden er ikke alene at have nogen at stræbe efter – det handler om at give andre noget at stræbe efter. De unge rollemodeller behøver ikke at være i gang med arbejde og uddannelse, men det skal være unge, som vil noget med deres liv og har ambitioner om få en uddannelse og et job. De skal kunne skabe en tro på, at det også kan lade sig gøre for andre unge at ændre deres livssituation.”

Kristeligt Dagblad skriver i en artikel om rapporten, at ”tidligere kriminelle er dårlige rollemodeller”.

I rapporten hedder det om brugen af tidligere kriminelle som rollemodeller bl.a.:

”Der har været en udbredt tendens til at bruge tidligere kriminelle som rollemodeller i udsatte boligområder. Utryghed og hærværk er ofte kædet sammen med en gadeorienteret livsstil blandt de lokale unge. Derfor kan det være nærliggende at søge efter respektindgydende typer af rollemodeller, som selv har erfaringer med det kriminelle miljø, kender tankegangen og ikke mindst tør tage fat i andre unge. Det er vigtigt at pointere, at selvom det kan være en effektiv metode på den korte bane til at reducere hærværk og få de unge væk fra gaden, viser erfaringerne fra det boligsociale felt, at det på lang sigt overvejende er en problematisk metode.

For det første skal man være varsom med det signal, man sender resten af de unge i boligområdet, når man fremhæver tidligere kriminelle som forbilleder. Det kan bidrage til at opretholde og legitimere en hård og uhensigtsmæssig kultur og være med til at fastholde de unge i et parallelsamfund og reproducere den gadeorienterede livsstil. For det andet giver det ingen inspiration til andre unge om at vælge en anden og bedre vej. Og det er afgørende for at skabe varige forandringer blandt de unge.”