Røverhistorier er en ny podcast om livet både inden og uden for fængselsmurene. Det er rørende og voldsomme livshistorier – fortalt af de mennesker, der selv har oplevet det.
Podcasten tager udgangspunkt i tidligere indsattes egne historier og oplevelser og dykker både ned i deres mørke fortid med kriminalitet, misbrug og svigt – men kigger samtidig fremad mod livet efter løsladelse og den hårde kamp for at komme videre. Podcasten giver et ærligt indblik i de udfordringer, som tidligere indsatte står overfor, når de forsøger at lægge fortiden bag sig.
Røverhistorier er udtænkt og lavet af frivillige og en tidligere bruger fra Café Exit, og de medvirkende er alle brugere og tidligere brugere, der fortæller deres egne historier. Fælles for dem alle er ønsket om et godt liv for dem selv og deres nærmeste.
Vi håber, du har lyst til at lytte med! Hvert afsnit varer 30-40 minutter.
Du kan lytte til podcasten på Spotify via dette link, og du kan også finde den på Apple Podcasts.