En narkodom betød, at Brian Lund Andreasen i flere år forsvandt fra sin søns hverdag. I en artikel på DR Nyheder fortæller han, hvordan fængslingen påvirkede deres forhold.
Brian fortæller blandt andet om en weekendaften, hvor han var på udgang og skulle putte sin søn:
”Han tog min hånd og kiggede alvorligt på mig:
– Far, det der gør du aldrig igen, vel?
Den ramte, og det gør den eddermame stadig. Det er sgu stærke sager, når en syvårig knægt skal fortælle sin far, at han skal opføre sig ordentligt. Sådan skal rollefordelingen ikke være. De ord var en påmindelse lige i smasken: ‘Brian, du har svigtet’,” fortæller han i artiklen på DR Nyheder.