Dømte, der gerne vil ud af kriminalitet, skal have tilbud, vi ved virker. Derfor lægger vi i de kommende år mere vægt på de tilbud, som vi kan se har effekt. Et af dem er MOSAIK, skriver Kriminalforsorgen om en af de metoder, der bruges for at mindske tilbagefald til kriminalitet. I artiklen på Kriminalforsorgens hjemmeside hedder det videre:
”Hvad skal der til, for at du – ja, netop du – kan lægge kriminaliteten bag dig?” Spørgsmålet er centralt for socialrådgiver Mona Lee Hansen fra KiF (Kriminalforsorgen i Frihed) i Næstved, som hver uge prøver at skabe positiv forandring i samarbejde med sine klienter. Hun arbejder med tilsynsmodellen MOSAIK (Motiverende Samtaleintervention i Kriminalforsorgen), der er en struktureret samtaleform, som skal få den indsatte til at tænke over sine motiver og handlinger på en ny måde.
Der er forskningsmæssigt belæg for, at modellen virker og mindsker tilbagefaldet til kriminalitet for de dømte, der deltager i det. MOSAIK består af en fast samtalestruktur og en række interventionsøvelser, der skal skabe motivation for forandring og et liv uden kriminalitet.
”MOSAIK har skabt meget mere fokus i mine samtaler, men det stiller også store krav til os sagsbehandlere,” siger Mona Lee Hansen. ”Vi skal påtage os en ny rolle; hvor vi tidligere var hjælpere og kontrollanter, er vi nu også forandringsagenter. Vi skal investere noget af os selv og tro på potentialet i de mennesker, vi møder.”
Hun har gode erfaringer med MOSAIK som værktøj. Hun har brugt det siden 2015 og kender det efterhånden så godt, at hun ved, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres. Hun har fået lov at arbejde på deltid i ni måneder, hvor hun arbejder med MOSAIK og sideløbende bruger tid på at dokumentere sine erfaringer og refleksioner med tilsynsmodellen.
”Det er afgørende, at vi behandler hver klient individuelt, selv om samtalerne har en bestemt struktur. Vi skal arbejde med deres specifikke modtagelighed for forandringer – men hvordan gør man det? Det skal vi arbejde på at lære. Vores klienter er jo som regel meget konkret tænkende og har ikke gode erfaringer med skoleagtige situationer, hvor de skal sidde stille og lære.”