Sommerens kultureftermiddage i København fik en festlig, swingende afslutning, da der torsdag den 31. august var besøg af Lennarts Jazzband i Apostelkirkens menighedslokaler. Bandet – med Lennart Ricard på klaver, Nulle (Elith Nykjær) på klarinet, Ole Givskov på trommer og Morten Hintze på bas – indledte med et par klassikere: ”Do You Know What It Means to Miss New Orleans?” og ”Bye Bye Blackbird”. Og efter en kort pause spillede de sammen med et kor, sammensat af sangglade deltagere, som bl.a. gav en smuk og følelsesfuld version af ”What a Wonderful World”.
- Du kan se flere billeder på Facebook