”Fodlænken har i to årtier været et effektivt alternativ til fængselsstraf og et vigtigt værktøj i kriminalitetsforebyggelsen,” skriver Kriminalforsorgen om ’elektroniske fodlænke’, der blev taget i brug den 1. juli 2005. Siden har omkring 40.000 kvinder og mænd afsonet deres straf – eller dele af straffen – på deres bopæl med en fodlænke spændt om anklen.
”Med fodlænken er det muligt at passe en uddannelse eller et arbejde, at opretholde kontakten til sine børn og i det hele taget fortsætte med de ting, vi ved kan forebygge ny kriminalitet, mens man afsoner. Derfor er det værd at markere fodlænkens 20 års fødselsdag,” siger Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen.
I dag kan fodlænken bruges på to måder. Fodlænken bruges både som en fuld afsoningsform af fængselsstraffe i op til seks måneder eller som led i udslusning efter et fængselsophold. De to typer kendes også som ’front door’ og back door’. ’Front door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner hele deres straf med fodlænke. ’Back door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner sidste del af deres straf i fodlænke efter at have afsonet i fængsel.
For at afsone hele straffen med fodlænke (front door) skal den dømte opfylde en række betingelser. Blandt andet have en bolig, der er egnet til afsoning, og som udgangspunkt være i arbejde eller under uddannelse. Med enkelte undtagelser er det muligt for de dømte, der lever op til det tidsmæssige krav, at søge om at afsone med fodlænke. Efterfølgende er det Kriminalforsorgen, der vurderer, om den indsatte kan afsone med fodlænke – fx kan dømte, der har begået voldtægt, ikke afsone med fodlænke.
Med den nye strafreform udvides brugen af fodlænke, så grænsen for fængselsstraf øges fra seks til 12 måneder for dømte, der kan afsone hele deres straf med fodlænke. Desuden sænkes grænsen for, hvornår dømte, der afsoner en fængselsstraf, kan overgå fra fængselsstraf til afsoning i egen bopæl med fodlænke, så det bliver muligt efter en fjerdedel afsoning, dog tidligst 10 måneder før forventet prøveløsladelse. De kommende udvidelser gælder dog ikke for personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet.
• Læs mere om fodlænkens 20-årige historie på Kriminalforsorgens hjemmeside
Kurvegrafikken viser udviklingen i brugen af afsoning med fodlænke. Målt i dagligt belæg toppede det samlede antal (rød kurve) i 2015, hvorefter det faldt i de følgende år frem til 2020. Stigningen i 2022-2023 skyldes især, at flere dømte får lov til at afsone den sidste del af deres straf med fodlænke.Flere ændringer siden 2005
I begyndelsen var det kun personer, som var idømt en ubetinget fængselsstraf på op til tre måneders fængsel for overtrædelse af færdselsloven, der kunne søge om at afsone med fodlænke.
Ordningen er siden gradvist udvidet til omfatte personer med domme på op til et halvt års fængsel – og ikke kun for overtrædelse af færdselsloven, men også for andre former for kriminalitet.
I 2013 blev det muligt for dømte med længere fængselsstraffe at afsone den sidste del af deres dom i fodlænke som led i et udslusningsforløb.
Der er i de seneste år også indført begrænsninger for, hvem der har mulighed for at afsone med fodlænke, fx blev personer dømt for voldtægt med virkning fra 2024 afskåret fra at afsone
med fodlænke.