Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:
Fængslende fortællinger af indsatte og løsladte

Fængslende fortællinger af indsatte og løsladte

Foto af Steven fra bogen "Fængslende Fortællinger".

Mange mennesker har spurgt, hvad det har gjort ved mig, at jeg skal sidde 16 år i fængsel, fortæller Steven i bogen ”Fængslende Fortællinger”, der udkom i fredags. Han afsoner en dom for narkokriminalitet og våbenbesiddelse, og han er en af otte indsatte eller nyligt løsladte, der i bogen fortæller og reflekterer om deres liv og handlinger.

Stevens svar er, at ”det har gjort alt ved mig som menneske”. ”Jeg har mistet en stor del af mit liv, eller det liv, jeg burde leve. Jeg går glip af så meget, at det næsten gør ondt bare at skrive det. Jeg ville gå gerne være en del af mine nevøers og niecers liv og opvækst. Jeg ville så gene skabe min egen familie. Jeg ville så gerne være med til jul og fødselsdage i familien. Jeg ville så gerne have været der for min far i hans sidste tid.”

Refleksioner gennem selvbiografisk skrivning

Stevens fortælling er blevet til gennem et skriveprojekt med indsatte og nyligt løsladte, som forfatteren Jacob Egevang gennemførte i 2023-2024 i Storstrøm og Nyborg Fængsel. Bogen indeholder otte fortællinger. Seks af dem er skrevet af de pågældende selv og nænsomt redigeret af Jacob Egevang. Han har skrevet de to øvrige fortællinger på baggrund af interviews med de pågældende.

Jacob Egevang skriver i bogens forord, at forfatterne gennem projektet har reflekteret grundigt over deres liv og gerninger – også den vold, nogle af dem har begået mod andre mennesker. ”For et traumatiseret offer for vold er det ikke en trøst, at gerningsmanden eller -kvinden potentielt er blevet et bedre menneske gennem skrivning af sin livshistorie. Ikke desto mindre kan dette være tilfældet; dyb refleksion gennem selvbiografisk skrivning skaber alt andet lige bedre mennesker.”

”I løbet af skriveprocessen og gennem mine mange samtaler med forfatterne har vi også koncentreret os om temaet, der handler om de ofre, som forfatterne måtte have skabt med deres lovbrud. I den sammenhæng har det været, og er det, centralt at udtrykke sympati og respekt overfor ofrene og deres pårørende,” skriver Jacob Egevang.

Refleksioner over at sidde i fængsel

Flere reflekterer også over, hvad det har gjort ved dem som mennesker at sidde i fængsel.

Mike fortæller, at han har gennemført kokkegrundforløbet, grundforløbet som maler og andre kurser i fængslet samt misbrugsbehandling og et voldsforebyggelsesprogram på tre måneder – og at fængslingen på den måde har gjort noget godt i hans liv. ”Jeg er et sted nu, hvor jeg føler mig helt sikker på, at jeg ikke kommer til at vende tilbage til det kriminelle liv. … Jeg er klar til at komme tilbage til samfundet, … men vejen dertil er stadig meget lang. Så lang, at jeg er bekymret for, om jeg kan fastholde alt det gode, jeg har gang i, når der i mange år frem fortsat vil være tremmer for mit udsyn,” skriver Mike på et tidspunkt, hvor han har afsonet tre år af en dom på ni års fængsel for grov vold og frihedsberøvelse.

En anden indsat, Kenneth, skriver, ”at den måde, vi varetægtsfængsler på i Danmark, er uværdig og uacceptabel”, og at ”langtidsindsatte alt for ofte bliver nedbrudt som mennesker og får meget dårlige muligheder for at vende tilbage til samfundet”.

Caroline slutter sin fortælling med at minde om, at de indsatte alle bliver løsladt på et tidspunkt. ”Vi skal alle være nogens nabo. Hvordan vil du foretrække, at din fremtidige nabo bliver behandlet i fængslet?” spørger hun afslutningsvis.

Et bidrag til at skabe forståelse

Café Exits organisationschef, Peter Dexters, skriver i bogens prolog, at han håber, at bogens historier vil være med til at skabe en ydmyg erkendelse hos forfatterne og hos læseren af, at når dommene er afsagt og udståede, så er der stadig mennesker tilbage – både ofre og gerningspersoner – som alle har brug for at hele, og som alle er vores medmennesker.

”Jeg vil gerne anerkende bogens forfattere for at fortælle deres personlige livshistorier. Jeg tror på, at vejen frem for resocialisering er, at vi møder og tør lytte til hinanden. For i det møde lærer vi at forstå hinanden – dømte, ofre, pårørende, socialarbejdere, fængselspersonale, politikere og den brede offentlighed. Denne bogs fortællinger bidrager til at skabe mere af denne form for forståelse,” skriver Peter Dexters.

Knud – nu løsladt – er en af de otte personer, der i bogen fortæller om sit liv og reflekterer over de handlinger, der resulterede i flere fængselsdomme. Han introducerer sig selv i denne korte video.