Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

En række anklagere kritiserer politisk bestemt prioritering af sager: Skader retssikkerheden

Straffesager om våben, vold og voldtægt har højeste prioritet. De skal behandles inden for 30-60 dage for at overholde de politisk bestemte målsætninger. Men en række anklagere siger, at det sker på bekostning af andre og nogle gange mere alvorlige sager – som for eksempel trafikdrab og narkokriminalitet, der nu ligger længere til skade for retssikkerheden, skriver Berlingske.dk.

Anklagerne er bundet på hænder og fødder, for det er politisk bestemt, at de skal prioritere sager om våben, vold og voldtægt. De såkaldte VVV-sager.

»Sagstyperne, man har valgt at prioritere, giver ingen mening. Hvis man bliver slået i hovedet med en flaske i byen, så er det vold. Men hvis man bliver slået i hovedet med en flaske og tilmed får stjålet sin pung, så er det røveri. Vold prioriteres højere end røveri, men det sidste er i dette tilfælde mere voldsomt,« siger Anna Truelsen, anklager og tillidsrepræsentant hos anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

En lang række anklagere stiller nu spørgsmål ved, om det er fornuftigt, at de er pålagt at løbe efter VVV-sager – før alt andet – for at nå de stramme tidsfrister. For bagsiden er, siger de, at det sker på bekostning af andre og nogle gange langt mere alvorlige sager, som må vente i månedsvis og i værste tilfælde årevis, før de bliver afsluttet. Det har store konsekvenser for retssikkerheden, for som Berlingske tidligere har beskrevet, har lange sagsforløb den konsekvens, at vidner glemmer, at beviser forsvinder, og at dømte slipper billigere, skriver Berlingske.dk.

Læs hele artiklen på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Relaterede artikler

47.000 gamle sager hober sig op: I en voldssag fra diskotek Enzo havde vidner glemt så meget, at det var med til at frifinde tre kvinder, Berlingske.dk, 16-09-2019 (betalingsartikel)

Mens erfarne anklagere flygter, presses unge jurister af tidsfrister og bliver trynet i retten: Det er blevet en ”pølsefabrik”, Berlingske.dk, 13-09-2019 (betalingsartikel)

Anklagere: Kriminelle undgår straf, fordi vi har for travlt. ”Fuldstændigt uacceptabelt”, Berlingske.dk, 04-09-2019