Mange parter skal samarbejde, hvis løsladelsen efter at have afsonet en fængselsdom skal fungere godt for den løsladte. Det blev påpeget af flere, da Café Exit fredag den 6. februar 2015 holdt paneldebat i Apostelkirken i København om ”den gode løsladelse”. Her kom det også frem, at samspillet mellem de forskellige instanser ikke altid fungerer så godt, som det burde. Blandt andet bliver en del indsatte løsladt til gaden, fordi de ikke har egen bolig. Der kan også være brug for hjælp til helt praktiske opgaver som at få oprettet NemID og E-boks. Der blev blandt deltagerne i salen desuden efterlyst bedre uddannelsesmuligheder under indsættelsen samt mulighed for psykologhjælp og gældssanering efter løsladelsen. Herudover blev der også talt om, hvordan pårørende bedst inddrages i processen omkring løsladelsen.
Flere deltagere nævnte, at det er et problem, at nogle løslades uden at have egen bolig. En medarbejder, Pernille, fra Kofods Kælder, der er et kontaktsted for unge hjemløse, fortalte, at de på det seneste har set et stigende antal, der løslades til gaden. Hun nævnte som eksempel en ung, der blev løsladt tre dage før jul uden nogen form for ID overhovedet. Han havde ingen penge og ingenting.
”Han sov på bænke, indtil vi kom ind i det nye år. Der var ingenting, vi kunne gøre,” fortalte hun – og foreslog, at løsladte har et billed-id med sig ved løsladelsen. For man kan ikke få udbetalt kontanthjælp i banken, hvis man ikke har billed-id.
Medarbejdere fra Københavns Kommune fortalte også, at de oplever, at en del borgere ikke har bolig, når de løslades.
”Det er det største problem, når de løslades,” sagde en af medarbejderne og foreslog, at boliggarantibevisordningen udvide til at omfatte personer, der skal afsone.
En anden medarbejder oplyste, at mellem 30 og 40 % af de unge kriminelle, bliver løsladt til hjemløshed.
”De har en c/o-adresse og en sofa at sove på, men de har ikke en base at komme videre fra,” sagde vedkommende.
En kvinde, der er mentor for unge, sagde, at mange af de unge ønsker at komme ud af kriminalitet.
”Men de har ikke noget sted at bo. Nogle har en sofa at sove på, andre sover i parkeringskældre, på netcaféer eller bænke … alle mulige steder, hvor man kan forestille sig, at man ikke ville sove. Det eneste netværk, de kan overnatte hos, når de kommer ud fra fængslet, er de venner, de havde, før de kom i fængsel, og dem bliver de dybt afhængige af. For det er jo en tjeneste at få lov at ligge på en sofa og for at gengælde det, skal de måske gøre noget kriminelt. Mange unge sidder og græder og fortæller, at de gerne vil ud af kriminalitet, men de kan ikke, for hvor skal de gå hen? Deres familie vil ikke hjælpe dem mere, så de har kun deres kriminelle venner,” sagde hun og efterlyste flere boliger.
Vigtigt med en bolig
Annette Esdorf, der er vicedirektør i Direktoratet for Kriminalforsorgen, sagde, at nogle indsatte løslades til gaden. Det gælder fx personer, der har afsonet fuld straf, og ikke har et sted at bo. Hun tilføjede, at det kan være et problem at skaffe bolig, hvis man har afsonet en kort straf. Hun mente, at det ikke nødvendigvis er dårligt at have en midlertidig bolig, for et af kravene til at kunne blive løsladt før tid er, at man har en bolig.
Folketingsmedlem Peter Skaarup (DF) sagde, at det er vigtigt at have en bolig for at kunne komme videre efter løsladelsen – og at det modsat kan lede unge tilbage til kriminalitet, hvis de løslades til venner.
Han mente også, at kommunerne kan være påvirket af kassetænkning, fordi de ikke regner med, at løsladte holder sig fri af kriminalitet.
”Det skal gerne være sådan, at det kan betale sig at gøre det rigtige,” sagde Peter Skaarup og foreslog, at kommunerne måske skal betale en del af udgifterne for unge, der fængsles.
Folketingsmedlem Trine Bramsen (S) kom også ind på boligspørgsmålet. Hun medgav, at mange kommuner ikke er særligt villige til at give ledige boliger til løsladte, når de fx samtidig står med en børnefamilie, som har behov for en bolig.
”Vi prøver at få lavet en aftale med Kommunernes Landsforening for at kunne forpligte nogen til det, så det bliver et fælles ansvar,” sagde Trine Bramsen.
Indsatsen skal begynde i fængslerne
Både i forhold til bolig og andre konkrete behov var almindelig enighed om, at indsatsen for ”en god løsladelse” begynder allerede under fængselsafsoningen.
Kirstine Bisgaard, der er SSP-konsulent i Herlev Kommune, sagde, at ”god løsladelse” er, at samarbejdet mellem kommune, Kriminalforsorgen, fængslerne, læger m.fl. får lavet en koordinering, så borgeren ved, hvem der skal kontaktes for at få svar på alle de spørgsmål, han har.
”Den gode løsladelse begynder inde i fængslet, og jeg er enig i, at der skal være fokus på arbejde, uddannelse mv., men det er også min erfaring, at der nogle skridt inden. Det kan fx være hjælp til helt basale ting som NemID, E-boks mv. For hvis de ikke har E-boks, får de ikke indkaldelsen til jobsamtalen, for den ligger i E-boksen – og når de ikke møder op til jobsamle, bliver kontanthjælpen stoppet. Så den gode løsladelse er, at der er en tovholder, der kan være bindeled mellem borgeren og de andre instanser,” sagde Kirstine Bisgaard.
Annette Esdorf nævnte, at Kriminalforsorgen har fået lov til at kunne udstede NemID, og at man for tiden arbejder på at finde ud af, hvordan det rent praktisk skal foregå.
Dorthe Bayer, der er afdelingschef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, betonede også vigtigheden af, at Indsatsen sættes ind allerede i fængslet. Og hun nævnte også, at der er stor forskel på, om man sidder inde i kort eller lang tid.
”Det er vigtigt at hilse på indsatte, før de kommer ud, for at komme med input ntil, hvad man skal og vil efter løsladelsen. Mange har fængselskuller. Der er også mange, som glæder os med, at de har en plan for, hvad de vil,” sagde Dorthe Bayer, som også nævnte, at man unge indsatte har en dårlig uddannelse.
Jack Jönsson, tidligere indsat og stifter af netværket for fængslede og løsladte fanger, sagde – med udgangspunkt i sine egne erfaringer – at det er vigtigt, at indsatte inddrages, når der lægges handleplaner.
Annette Esdorf oplyste, at der oprettes modtagelsesafdelinger i alle fængsler, og at det gerne skal hjælpe til en bedre løsladelse.
”Det er rigtigt, som det er blevet sagt, at hvis man skal have en bolig, så skal man ikke komme 14 dage før løsladelsen, men så skal man være skrevet op i lang tid. Tanken med de nye modtagelsesafdelinger er, at man i højere grad skal afdække de ting, der skal løses under indsættelsen. Og her håber jeg på et godt samarbejde med kommuner og jobcentrene, og det skal selvfølgelig ske sammen med den indsatte,” sagde Annette Esdorf.
Efter paneldebatten sang Fangekoret under ledelse af Louise Adrian.
