Fra 2006 til 2016 var der et fald i antallet af mistanker eller sigtelser mod 10-17-årige for straffelovsovertrædelser på 54 %, mens der fra 2016 til 2019 skete en forøgelse på 7 %. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor om udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten i perioden 2006-2019.
I 2006 lå antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige vedrørende straffeloven på 25.125 sager. Antallet faldt til 11.645 i 2016, hvorefter det er steget til 12.489 i 2019.
Målt over hele perioden fra 2006 til 2019 er der tale om et fald på 50 %. Faldet er størst blandt de yngste aldersgrupper, idet det er på 62 % for aldersgrupperne under 15 år, mens det er på 45 % for dem over den kriminelle lavalder.
I de allerseneste år – fra 2018 til 2019 – er der sket et fald på 17 % i antallet af mistanker og sigtelser mod børn og unge. For de 10-14-årige er der dog tale om en stigning på 2 % fra 2018 til 2019. Den kraftige reduktion af det samlede antal mistanker og sigtelser skal ses i lyset af, at Umbrellasagen, der medførte et meget stort antal mistanker og sigtelser i 2018, ikke gjorde sig gældende i samme grad i 2019. Umbrellasagen var en sag, hvor over 1.000 personer – de fleste børn og unge – blev mistænkt/sigtet for at have delt en video med sexoptagelser med personer under 18 år.
Udviklingen fra 2006 til 2016
Faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet i perioden fra 2006 til 2016 er i øvrigt karakteriseret ved, at:
• Den beror næsten udelukkende på, at færre og færre børn og unge kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet, frem for at de, der gør det, gør det sjældnere.
• Den angår såvel mindre alvorlige former for kriminalitet som alvorligere former for kriminalitet.
• Den skyldes i næsten lige høj grad mindre kriminalitet blandt både drenge og piger.
• Den beror i nogen grad på, at unge hyppigere begår kriminalitet alene og sjældnere gør det sammen med andre.
Udviklingen fra 2016 til 2019
Den stigning i omfanget af registreret børne- og ungdomskriminalitet, der er set fra 2016 til 2019, kan karakteriseres på følgende måde:
• Den beror først og fremmest på, at flere børn under den kriminelle lavalder kommer i kontakt med politiet som følge af kriminalitet.
• Den skyldes primært en vækst i antallet af børn under 15 år, som mistænkes for vold. Denne vækst ses i alle aldersklasserne under 15 år. Fra 2018 til 2019 var stigningen i antallet af mistanker for vold og trusler for de 10-14-årige på 86 pct.
• Den skyldes først og fremmest, at flere drenge under 15 år mistænkes for kriminalitet.