Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:
Café Exits organisationschef i "Go’ aften Live" på TV 2 om løsladtes udfordringer

Café Exits organisationschef i "Go’ aften Live" på TV 2 om løsladtes udfordringer

Programmet ”Go’ aften Live” på TV 2 fulgte tirsdag den 25. marts op på filmen med Jannik i et indslag, hvor de satte fokus på de udfordringer, indsatte kan møde, når de efter løsladelsen skal prøve at finde en plads i samfundet.

Café Exits organisationschef, Peter Dexters, var inviteret i studiet, hvor han bl.a. fortalte om Café Exits arbejde i flere fængsler, hvor indsatte deltager i fællesskaber sammen med frivillige udefra, og hvor der tales mere om uddannelse end kriminalitet – med henblik på at gøre dem bedre rustet til at finde en meningsfuld tilværelse efter løsladelsen.

Lektor Annette Olesen, der er lektor i kriminologi ved Aalborg Universitet, pegede på, at en stor gæld for sagsomkostninger og en plettet straffeattest er noget af det, der gør det vanskeligt for en del løsladte at få et ”almindeligt liv” uden for murene. Det sidste blev illustreret af en anden gæst, Abud Mustafa, der i dag har en gæld på en million kroner til det offentlige. Gælden har bl.a. forhindret ham i at drive egen virksomhed. Abud Mustafa har afsonet to års fængsel, og han har været ude af bandekriminalitet i 10 år.

• Go’ aften Live er et direkte program, som kun kan genses, hvis man har abonnement på TV 2 Play.