Har du lyst til at være frivillig i en social NGO, der hjælper indsatte og tidligere indsatte med at leve et liv uden kriminalitet? Vi mangler netop nu frivillige terapeuter og psykologer til samtaleforløb med vores brugere i Aarhus og omegn.
Vi stiller et samtalerum til rådighed i Vestergade 43 i Aarhus midtby, hvis man ønsker at holde samtalerne der. Desuden er der gruppesupervision for vores frivillige terapeuter/psykologer ca. hver tredje måned plus en årlig temadag.
Vi forventer, at du er uddannet terapeut eller psykolog, eller at du er i gang med en kandidat i psykologi. Uanset uddannelse er det et krav, at du har erfaring med at holde individuelle samtale- eller terapiforløb.
Cafe Exit er en kirkelig social civilsamfundsorganisation, som arbejder med at hjælpe indsatte og tidligere indsatte med at finde fodfæste i liv og samfund efter endt afsoning. Vi har eksisteret i 18 år og har afdelinger i København, Odense og Aarhus og ca. 140 frivillige på landsplan. Vi har en bred vifte af tilbud til vores brugere fra gældsrådgivning, mentor- og terapiforløb til sociale arrangementer og aktiviteter. Du kan finde mere om vores arbejde, vores afdelinger og medarbejdere på vores hjemmeside www.cafeexit.dk
Som frivillig i Café Exit vil du blive klædt på til det frivillige arbejde med indsatte, og du vil løbende modtage sparring fra en ansat. Vi afholder introduktionskursus for nye frivillige ca. 2 gange årligt, og tilbyder en skriftlig anbefaling og at være reference på CV’et efter et års engagement som frivillig.
Kunne du tænke dig at sætte dine faglige kompetencer i spil og samtidig hjælpe indsatte og tidligere indsatte med få et bedre liv uden kriminalitet, så kontakt projektleder Anders Rosenholm for at få mere at vide. Du kan ringe på 28 10 11 71 eller skrive til abr@cafeexit.dk. Vi afholder løbende samtaler med interesserede.
Vi glæder os til at høre fra dig!