Café Exits temaaften torsdag den 24. april om radikalisering blev et tilløbsstykke. Det, der var tænkt som en kursusaften for foreningens frivillige, endte med at blive et arrangement, der trak fulde huse i Apostelkirkens menighedssal i Saxogade i København. Og med god grund. Af bemærkningerne efter mødet fornemmede man klart, at mange gik beriget hjem. Blandt de fremmødte var folketingsmedlem Pernille Skipper (EL), imam Fatih Alev, medarbejdere fra Kriminalforsorgen, kommunen og fra andet frivilligt socialt arbejde i København.
Aftenen blev indledt med tre oplæg:
En medarbejder fra VINK, der er Københavns Kommunes anti-radikaliseringsenhed, fortalte om den viden, man pt. har om radikalisering. VINK arbejder og rådgiver om alle unge, der er radikaliserede eller på vej til at blive det – uanset om de tilhører ekstremistiske religiøse grupper eller ekstremistiske politiske miljøer på højre- eller venstrefløjen.
Khaterah Parwani, der er juridisk rådgiver i Exitcirklen, fortalte om Exitcirklen og deres arbejde, hvor de også møder radikaliserede, både mænd og kvinder. Exitcirklen er en NGO, som bl.a. beskæftiger sig med radikalisering. Flere steder er der oprettet samtalegrupper (cirkler), hvor personer, der har været udsat for social kontrol, trusler og radikalisering, kan mødes for at dele erfaringer og tale med fagpersoner. Exitcirklen tilbyder også individuel rådgivning og familiemægling.
Karolina Dam, fortalte om, hvordan hendes dreng Lukas var endt med at rejse til Syrien, hvor han først lavede nødhjælpsarbejde og siden blev indfanget af ISIL (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIS eller IS). Han blev dræbt i Syrien i slutningen af 2014.
19 dræbt i Syrien – en fjerdedel af dem var konvertitter
Medarbejderen fra VINK, der er Københavns Kommunes anti-radikaliseringsenhed, fortalte, at 115 unge er rejst til Syrien for at tilslutte sig ISIL (ISIS eller IS). Det er det officielle tal. Men det reelle tal formodes at være højere, formentlig et sted mellem 200 og 300.
Der er bekræftede oplysninger om, at 19 af dem, der er rejst til Syrien, er blevet dræbt. Ud af de 19 dræbte er cirka en fjerdedel konvertitter. Det vil sige, at der er tale om unge med en kristen, ateistisk eller anden baggrund, som er konverteret til islam – og blevet tiltrukket af en meget ekstremistisk tolkning af islam.
VINK-medarbejderen forklarede videre, at radikalisering er en snigende proces, hvor unge begynder at acceptere, at vold er en legitim metode til at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.
Han gav flere oplysninger om, hvad der kendetegner de unge radikaliserede, som tager til Syrien – samtidig med at han advarede mod at generalisere og stigmatisere de pågældende grupper. Fællestrækkene er:
• Mange kommer fra socialt udsatte boligområder.
• Mange har været kriminelle, og de har udskiftet et ekstrem med et andet. Før var de med i en bande, og deres fjendebillede var en anden bande. Nu er Vesten blevet fjendebilledet.
• Mange har en lav uddannelse. Det er unge, der ikke kunne få praktikplads pga. finanskrise, diskrimination eller for højt fravær.
• Få har haft et rigtigt arbejde. Måske et par måneder i en grønthandlerbutik eller netcafé
• I de sager, vi ser i VINK, er der en kæmpe overrepræsentation af psykisk syge med diagnoser som ADHD, mild skizofreni, bipolar, Aspergers. Nogle har ikke fået en diagnose, men forældrene siger, at der er noget. Hvis vi møder dem tidligt, søger vi at få dem udredt.
• Mange har meget ringe viden om islam. De har ikke rigtigt hørt om det fra forældrene. Og nogle er konvertitter. Det betyder, at de ikke har noget forsvar mod de ekstreme ledere.
Flere ligheder i forhold til unge, der kommer ud i kriminalitet
VINK-medarbejderen sagde videre, at de tre første fællestræk – boligsocialt område, manglende beskæftigelse og psykiske diagnoser – også kendetegner unge, som kommer ud i kriminalitet.
”Tit er det hip som hap om de bliver det ene eller det andet. Mange tror, det er forskellige grupper, men det er det ikke.”
Fænomenet breder sig
Siden arbejdet begyndte i 2009 har VINK oplevet et stigende antal henvendelser fra pædagoger, forældre og andre med tilknytning til unge, som var på vej til at blive radikaliseret.
”Sidste år modtog vi 60 henvendelser. Og 43 % af dem var relateret til Syrien og ISIL/ISIS. I år har vi modtaget 35 henvendelser, og jeg regner med, at vi i alt når op på 100-120 henvendelser i år,” oplyste medarbejderen fra VINK.
Når VINK får en henvendelse om en bestemt person, tager de kontakt til vedkommende med tilbud om mentorprogram og hjælper med uddannelse og job.
VINK tilbyder også hjælp til unge, der kommer hjem efter at have været i Syrien – bl.a. med tilbud om psykologhjælp.
Desuden har de kontakt til mødre, som har mistet børn i Syrien, og mødre, der har børn i Syrien nu.
Medarbejderen sagde bevidst “mødre”, “for i de fleste tilfælde er faderen fraværende. Enten er forældrene skilt, eller også har faderen ikke overskud eller er ligeglad”
Hjemvendte med god uddannelse
Khaterah Parwani, der er juridisk rådgiver i Exitcirklen, gav flere eksempler på de forskellige grupper, de kommer i kontakt med. De møder bl.a. en anden gruppe radikaliserede end dem, VINK møder – nemlig veluddannede unge, der er kommet tilbage fra Syrien med livet i behold, og som efter hjemkomsten er bekymret for deres fremtid.
”De hjemvendte unge, som jeg møder, er ofte i gang med en længerevarende uddannelse. De er rejst ud med en tanke om at vende hjem. Efter hjemkomsten oplever de ofte overvågning hjemme, og det er i den anledning de henvender sig. De vil vide, hvilke risici de står med, når de bliver færdig med deres uddannelse,” fortalte Khaterah Parwani.
Kvinder og børn i radikaliserede miljøer
Exitcirklen arbejder også med piger og kvinder, der befinder sig i radikaliserede miljøer – ofte fordi kvinden er gift med en mand, der er rejst ud eller har radikaliserede holdninger.
”Når kvinder forlader disse miljøer, så er de på flugt. De har brug for at komme på et krisecenter langt væk fra deres bopæl, og de har brug for folk, som ved, hvilke knapper der skal trykkes på. Vi har senest haft en sag med en kvinde med seks børn. Men selv om vi har en intens offentlig debat, så fungerer systemet ikke godt nok i praksis. Når disse kvinder risikerer deres egen sikkerhed, står der ikke nogen og tager imod dem. Vi ved ikke, hvornår vi skal gribe ind. Når de henvender sig til kommunen og spørger, hvor skal jeg tage hen, lander de ikke i bunken med ”børn, der kan blive radikaliseret”. Der kan være sager, hvor børn burde tvangsfjernes, så de ikke bliver radikaliseret.
Jeg synes ikke, der har været fokus nok på kvinderne i debatten. De bliver fastholdt af både det modsatte køn og deres eget køn. Vi skal have fat på mødrene, hvis man skal nå frem til roden på problemet,” sagde Khaterah Parwani.
Forskellige motiver for kvinder og mænd
Hun nævnte videre, at det, der motiverer unge til at opsøge radikaliserede miljøer, er forskelligt fra køn til køn.
”Hos kvinder er motivationen ofte, at de er knyttet til en ung mand eller en veninde, som driver dem til at opsøge miljøer.
For mange af de unge mænd, vi møder i Exitcirklen, som er en særlig gruppe, er der tale om, at de gennemgår en identitetskrise – religiøst, kulturet eller etnisk. De har mange store eksistentielle spørgsmål. Mange har ikke haft en religiøs opvækst og har derfor ikke fået oplysning om, hvordan de skal praktisere deres religion. De kender ikke engang rammerne om islam,” sagde Khaterah Parwani, som også fortalte, at hun kunne genkende denne identitetskrise fra sit eget liv.
Hun nævnte et eksempel med en ung mand, der henvendte sig, fordi han overvejede selvmord. Han var blevet henvist af en god ven.
”Han var vokset op i en familie, der var radikaliseret. De ikke havde forståelse for de kulturelle eller andre dimensioner af islam, men praktiserede islam på en meget bogstavtro måde. Han havde aldrig søgt yderligere viden om sin religion. I gymnasiet møder han andre unge og bliver nysgerrig, læser filosofi og historie og stiller mange spørgsmål – blandt andet om, hvorvidt han ønsker at være muslim. Det er disse spørgsmål, som får ham til at kontakte de radikale miljøer, for han tror, at de kan give svarene. Men i det miljø bliver han ved med at tvivle om ting.
I løbet af to samtaler nåede vi frem til, at han ikke længere er muslim, men det har taget ti samtaler at få ham til at erkende det,” fortalte Khaterah Parwani.
Ingen simple svar
Khaterah Parwani sagde afslutningsvis, at der ikke er nogen simple svar på, hvorfor unge bliver radikaliseret. Men der er nogle gennemgående træk.
”De føler sig ekskluderet og en form for fremmedgørelse, og de har oplevet eller følt diskrimination, som giver en fælles kamp om truslen mod deres identitet. Mange af dem mangler fædre og har derfor ikke noget faderbillede.”
En mors bevægende beretning
Karolina Dam, fortalte om – meget bevægende og reflekterende – historien om sønnen Lukas, der var endt med at rejse til Syrien, hvor han blev dræbt i slutningen af 2014.
Hun fortalte, at Lukas var en forsigtig, kærlig og meget følsom dreng, der kunne græde over at se et dyr i nød på tv.
”Han sloges også med, at andre ikke kunne forstå ham, og han havde svært ved at læse andre folk. Han kom ofte i klemme socialt. Helt fra før børnehaven,” fortalte Karolina Dam om Lukas, der havde diagnoserne Aspergers og ADD.
”Det er et langt forløb, hvor min følelse er, at han blev kastet rundt i systemet. Jeg siger ikke, at folk ikke har gjort noget. Der er rigtig mange, som har knoklet for ham. Ikke desto mindre har han været rundt på forskellige skoler, og de var ikke klædt på til at klare dobbeltdiagnoser professionelt,” siger Karolina Dam.
Lukas blev i en periode placeret uden for hjemmet pga. voldelig adfærd. Det var hårdt for hende at give afkald på sin søn, men Karolina Dam erkender, at det var nødvendigt, fordi han havde brug for professionel hjælp. Han fik senere en praktikplads, men mistede sin kontaktperson, der blev dræbt. Det oplevede Lukas som et svigt.
”Lukas kom i praktik på et mekanikerværksted, der blev drevet af muslimer. Det var et godt sted, men han mødte senere en ekstrem muslim, og herfra begyndte hans rejse.”
Stak af til Syrien
”Ekstremismen var et forkert valg. Han kunne have været en almindelig muslim. Men han er autist og har brug for de faste retningslinjer. Jeg kan nikke genkendende til det, Khaterah Parwani fortalte om at være i en identitetskrise,” fortalte Karolina Dam.
En dag efter et møde med kommunen stak Lukas af til Syrien.
”Tre dage senere ringede han fra et sted i Tyrkiet eller Syrien. Han fortalte, at han havde brug for en ferie. Jeg skældte ud og sagde, at hvis man tager på ferie, så siger man farvel. Kontaktperson har fortalt, at Lukas havde følt sig meget presset i et stykke tid.”
I de næste syv måneder talte Karolina Dam dagligt elle et par gange om ugen med Lukas. Han ville ikke fortælle, hvad han lavede. Man efter hans død har hun fundet ud af, at han i de første fire måneder lavede nødhjælp, og at han var meget arbejdsom. Derefter blev han – modvilligt eller medvilligt – indfanget af ISIL/ISIS.
”Frem til han dør den 26. december 2014 er han i ISIS. Jeg ser ham ikke som en kriger, for det er for mig én, som er i kampzonen. Jeg kan ikke definere min søn som terrorist. Han laver småopgaver, henter vand, passer generatoren, er på udsigtsposter. Han har gevær med for at kunne forsvare sig. Det er så uvirkeligt og grimt at se sin dreng med et gevær i hånden. Jeg kan ikke forstå det – at han fra at ville hjælpe andre gik med i ISIS. Jeg har talt med ISIS-folk for at høre, hvad han har lavet. For jeg har været skidebange, men ikke vidst noget. Jeg har fået at vide, at han ikke har halshugget nogen,” fortalte Karolina Dam.
Det er ikke endeligt bekræftet, at Lukas er blevet dræbt i Syrien. Men tre uafhængige kilder har oplyst, at han opholdt sig i en bygning, der blev ramt af tre amerikanske bomber.
Har oprettet forældrenetværk
Karolina Dam har oprettet en forældregruppe, fordi hun savnede et sted, hvor mennesker der har mistet et barn i Syrien eller Irak, kan mødes.
”Forældre til afrejste sidder og venter. De bliver paranoide, for hvis de taler med nogen, og ISIS finder ud af det, så kan deres børn blive dræbt, fordi ISIS bliver bange for det. Som forælder kan du ikke gøre noget, ikke engang hjælpe dem med at flygte,” sagde Karolina Dam.
Tekst & foto: Bent Dahl Jensen – med udgangspunkt i egne og Anne Okkels’ notater fra mødet.