Mange børn, der vokser op med alvorlige belastninger eller traumer, bliver som voksne oftere dømt for kriminalitet end børn, som kun har haft få belastninger under opvæksten. Ligeledes ender mange af børnene med tunge belastninger med at modtage sociale ydelser på et niveau, der er mellem dobbelt og otte gange så højt, som blandt personer, der er vokset op uden væsentlige belastninger. Det dokumenterer en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, som har fulgt godt en halv million danske børn fra fødslen og frem til 40-årsalderen. Helt præcist drejer det sig om 567.035 personer, der først i årene 1980-1991.

Forskerne undersøgte først, hvor mange stressbelastninger eller traumer barnet oplevede fra sin fødsel til 16-årsalderen i form af materielle afsavn (fattigdom i familien, forældrenes langtidsledighed), tab i familien – eller risiko for tab (dødsfald eller alvorlig somatisk sygdom) og/eller belastet familiedynamik (fx forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien, at barnet anbringes udenfor hjemmet).

På grundlag af undersøgelsens resultater opstiller forskerne fem grupper/niveauer af belastninger:

• Lav belastning: Børn opvokset uden eller kun med få belastninger (48,3 %).
• Materielle afsavn tidligt i livet: børn opvokset med fx relativ fattigdom og/eller en forælder, der i længere tid var arbejdsløs, indtil 5-års alderen (22,6 %).
• Vedvarende materielle afsavn: Børn opvokset med materielle afsavn gennem hele barndommen (17,8 %).
• Tab eller risiko for tab: Alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i blandt forældre eller søskende (7,7 %).
• Høj belastning: Børn opvokset med et højt og stigende antal belastninger af alle tre typer. I denne grupper findes også børn, som blev anbragt uden for hjemmet og/eller oplevede forældres misbrug eller psykisk sygdom (3,6 % eller godt 20.000 personer).

Børn opvokset med høj belastning kommer som voksne oftere i kontakt med retsvæsenet og gør oftere brug af sociale ydelser og sundhedsvæsenet, end børn med lav belastning

Herefter kortlagde forskerne de fem gruppers brug af sociale ydelser, sundhedsydelser og deres kontakter til retssystemet, fra personen var 18 år og op til 40-årsalderen.

Denne analyse viste, at alle fire grupper, der havde oplevet belastninger eller traumer i barndommen, havde et højere brug af offentlige ydelser end gruppen med lav belastning.

Især gør børn, som har oplevet en høj belastning i barndommen, oftere brug af offentlige ydelser i voksenlivet (40 %) end børn med lav belastning (5 %). Deres kontakt med retsvæsenet ligger på 43 %, sammenlignet med 14 % for børn med lav belastning, og mønstret er det samme, når det gælder brug af sundhedsvæsenet: 22 % for dem med høj belastning, sammenlignet med 7 % for børn med lav belastning.

Den gruppe børn, der har den næsthøjeste kontakt til retssystemet (27 %), er børn, som voksede op med vedvarende materielle afsavn.

Analysen giver, ifølge forskerne, et ”fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt langt ind i voksenlivet. Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og –stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet. Dette er mest tydeligt blandt de børn, der vokser op med mange belastninger i barndommen, hvilket indikerer, at nogle familier er fanget i cyklusser af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste.”

Kilde:
• En svær barndom kan trække spor langt ind i voksenlivet, Rockwool Fonden, marts 2025