Bent Dahl Jensen,
Der var stor velvilje blandt et flertal af Folketingets partier til at se på spørgsmålet om indsattes sagsomkostninger, da der den 20. maj var 1. behandling af SF’s beslutningsforslag om at ændre reglerne om sagsomkostninger i straffesager. Debatten viste dog også, at der ikke er flertal for at gennemføre det konkrete forslag, der er stillet af SF. Justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslog derimod, at emnet tages op, når der efter sommerferien indledes forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Tilsvarende meldinger kom fra et flertal af partiernes ordførere. De kommende forhandlinger må så vise, hvor langt velviljen rækker i forhold til at ændre reglerne, så gældsbyrden fra sagsomkostninger lettes for indsatte, som ønsker at leve en tilværelse uden kriminalitet.
Spørgsmålet om sagsomkostninger er en sag, som Café Exit har rejst gentagne gange i samtaler med politikere. Erfaringerne fra økonomi- og gældsrådgivningen og den øvrige kontakt med indsatte og tidligere indsatte er, at sagsomkostningerne er en meget stor barriere for mange indsatte i forhold til at leve et liv uden kriminalitet.
SF foreslår en gentænkning af den gældende ordning for pålæg af og betaling for sagsomkostninger i straffesager, herunder muligheden for at afskaffe pålæg af sagsomkostninger og hel eller delvis eftergivelse af gæld fra sagsomkostninger, med det formål, at der lægges større vægt på resocialisering og forebyggelse af tilbagefald til kriminalitet. Det skal ske med inddragelse af den nyeste viden på området, herunder de konklusioner og anbefalinger, der fremgår af »Betænkning om sagsomkostninger i straffesager« fra Udvalget om forebyggelse og resocialisering fra 2014 og rapporten »Sagsomkostninger i straffesager – Ny viden om et gammelt problem« fra 2020.
Justitsminister Nick Hækkerup sagde ved debatten, at han er ”enig i, at vi skal have mere fokus på fremtiden for de indsatte, som reelt ønsker et liv uden for kriminalitet”. ”De, som viser, at de har viljen, skal have en chance til, dem skal vi hjælpe til at få de rigtige redskaber, så de kan lægge kriminaliteten på hylden, når de bliver løsladt, og i den forbindelse kan vi simpelt hen ikke komme uden om, at økonomien spiller en væsentlig rolle.” Han sagde videre, at der skal findes en model, som ikke krænker retsfølelsen i samfundet. ”Det omgivende samfund må ikke få en følelse af, at regningen for de dømtes kriminalitet bare bliver lagt hos skatteborgerne. Det er og det skal ikke være gratis at begå kriminalitet. Særlig når vi tænker på hårdkogte kriminelle og bandemedlemmer, er det vigtigt, at vi stiller krav. Det må ikke være sådan, at den gruppe oplever, at de kan slippe for regningen, blot fordi de mangler evnen eller for den sags skyld viljen til at betale. Vi skal med andre ord ikke uden videre opgive kravet om at pålægge sagsomkostningerne eller eftergive gæld, og der skal stilles krav,” sagde Nick Hækkerup.
Venstres ordfører, Preben Bang Henriksen, fandt det relevant at drøfte spørgsmålet om sagsomkostninger, men bemærkede samtidig, at SF’s forslag ikke er særlig specifikt. Preben Bang Henriksen var positiv over for justitsministerens forslag om at tage emnet op i forbindelse med en kommende flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Han foreslog også en model, hvor man fastholder sagsomkostningerne, men samtidig ændrer i reglerne for gældssanering, og at der sker en individuel behandling, hvor man ser på den enkeltes personlige forhold.
Dansk Folkepartis ordfører, Peter Skaarup, medgav, at der kunne findes områder, hvor tingene kan gøres mere fornuftigt, end det sker i dag. Men overordnet var han afvisende over for flere punkter i SF’s forslag. ”Hvis man vælger at begå kriminalitet i Danmark, må man altid skulle tage de personlige konsekvenser, det medfører. Og det medfører jo også bl.a., at man kan få gæld, at man mister muligheden for at pleje et job eller en uddannelse eller familie eller lignende, fordi man jo altså har lavet kriminalitet,” sagde Peter Skaarup, som mente, at forslaget kunne ende med, at det bliver borgerne i Danmark, der kommer til at ”betale for den kriminalitet og den udåd, som gerningsmanden har begået”.
SF’s ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, sagde i den forbindelse, at hun egentlig godt kan forstå, ”at Dansk Folkeparti siger, at skatteborgerne ikke skal betale. Pointen er bare, at det gør de i forvejen, fordi der stort set ikke inddrives noget af den her gæld.”
Enhedslistens ordfører, Eva Flyvholm, bakkede op om SF’s forslag. ”Det er rigtig, rigtigt vigtigt at få fundet en anden ordning på den her gæld, der bliver pålagt i straffesager. Det er rigtig, rigtig vigtigt for at forhindre, at folk bliver fastholdt af deres gæld i en kriminel løbebane,” sagde ordføreren. Hun tilføjede, at Enhedslisten forestiller sig en eller anden form for gældssaneringsmodel, ”så man ikke nødvendigvis bare siger, at der slet ikke er nogen udgifter, der skal betales, men at man finder en fornuftig afdragsordning, så folk har en realistisk mulighed for at afdrage det, de nu kan. Jeg synes, at alle vil vinde på at få sådan en model. Det er helt åbenlyst, for det væsentligste er jo, at folk faktisk får en mulighed for at komme ud og få et fortsat liv uden kriminalitet.”
Radikale Venstre deltog ikke i debatten, men gav til kende via Enhedslistens ordfører, at partiet støtter SF’s forslag.
Det Konservative Folkepartis ordfører, Mads Andersen, kunne ikke støtte SF’s forslag, som det foreligger, men han var åben for at drøfte spørgsmålet om sagsomkostninger i forbindelse med de kommende forhandlinger om Kriminalforsorgen. ”Vi er sådan set åbne over for at diskutere den struktur, som har med sagsomkostningerne i straffesager at gøre, og det skal selvfølgelig være med det formål, at den dømte kommer ud på den anden side med fornyet lyst til et liv uden kriminalitet. I Det Konservative Folkeparti bifalder vi ligesom så mange andre her i salen, at det skal være lettere at komme ud af kriminalitet, når man kommer ud af fængslet, og det bidrager en stor, tung gæld ikke nødvendigvis til. Alt for mange falder tilbage i det kriminelle spor, og det skal vi altid forsøge at gøre bedre,” sagde Mads Andersen.
Ordføreren for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, sagde, at partiet finder SF’s forslag for vidtgående, men at man deler det overordnede mål med forslaget, ”når det gælder danske statsborgere”. ”Danskere, som har afsonet en fængselsstraf for kriminalitet, skal ikke unødigt fastholdes i et liv som kriminel. Det er i alles interesse, at danskere, der er idømt en fængselsstraf for kriminalitet, efter endt afsoning kommer på fode og får et liv som lovlydige borgere. Og det kan være svært, når gælden til det offentlige efter en retssag ikke alene er høj, men også stiger dag for dag. Vi finder det helt rimeligt, at en person, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, skal betale de omkostninger, der er forbundet med hans eller hendes straffesag. Det må være udgangspunktet,” sagde Pernille Vermund. Hun tilføjede senere, at det ikke er ”Danmarks opgave at resocialisere udlændinge, som alligevel skal ud og være en del af et andet samfund”.
Jens Rohde fra Kristendemokraterne støttede SF’s forslag. ”Det er et godt forslag, fordi det rammer fuldstændig ind i den store problemstilling, som vi godt ved er der, nemlig at hvis du fastholder folk i stor gæld, så har de umådelig svært ved at komme videre,” sagde Jens Rohde.
Efter omkring en times debat takkede SF’s ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, ”for en rigtig fin debat” og for, ”at der i en eller anden udstrækning er opbakning” til at kigge på reglerne for sagsomkostninger.
Karina Lorentzen Dehnhardt henviste til en artikel i Jyllands-Posten om 36-årige Christian Breum, der har en hel del domme bag sig og nu skylder 3 mio. kroner i straffesagsomkostninger. ”Hvis han skulle være så heldig at få et godt job, når han engang er færdig som pædagog, og lad os sige, at han kunne betale 6.000 kroner af om måneden, så ville han efter 30 år have barberet 2,1 mio. kroner af sin gæld, altså ikke det hele. Men i det regnestykke er renten på 8 pct. ikke engang regnet ind, og så skal man i hvert fald ikke være særlig klog for at regne ud, at Christian nok står i gæld resten af sit liv, uanset hvad han gør,” sagde SF’s ordfører – og tilføjede:
”Når jeg møder mennesker som Christian, er de altid fuld af håb, når de står der over for en løsladelse: Nu skal det være, nu vil de lægge kriminaliteten bag sig, nu vil de starte på en frisk. De mener det, de håber det, og de tror på det. Men lige så snart de så bliver løsladt, tårner problemerne sig op. Så mangler de måske en bolig, og så finder de ud af, at håbet knækker, når straffeattesten spærrer for, at de kan komme i job, og når regningen fra straffesagsomkostningerne tikker ind, så finder de ud af, at de livslangt har gældsat sig. Og faktisk er de to ting, som indsatte hyppigst nævner over for mig, som barrierer for at komme videre med deres liv, lige præcis straffesagsomkostninger og straffeattester.”
Karina Lorentzen Dehnhardt nævnte også – med udgangspunkt i Annette Olesens forskning – at en meget stor del af sagsomkostningerne aldrig bliver inddrevet. 72 pct. af skyldnerne, der står for 80 pct. af gælden, er helt uden betalingsevne. ”Så det er småbeløb, der inddrives, og det betyder jo, at det næsten er gratis at lave det her forslag,” sagde Karina Lorentzen Dehnhardt.
• Læs alle indlæg ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget
• Se videooptagelse af 1. behandlingen af beslutningsforslaget
• Hent »Betænkning om sagsomkostninger i straffesager« fra 2014
• Læs om rapporten »Sagsomkostninger i straffesager – Ny viden om et gammelt problem« fra 2020
• Ny betænkning om eftergivelse af sagsomkostninger, Justitsministeriet, 08-10-2014
• Da Christian Breum blev løsladt, fik han et girokort på 1,8 mio. kr., Jyllands-Posten, 18-05-2021 (betalingsartikel)
• Online-foredrag om sagsomkostningernes betydning for resocialiseringen, Café Exit, 29-03-2021
URL: https://cafeexit.dk/politisk-velvilje-til-at-se-paa-reglerne-om-sagsomkostninger-i-straffesager/