Cafe Exit,
Vi havde en helt fantastisk dag sammen til Café Exits årlige Samling, hvor ca. 100 folk fra civilsamfund, kriminalforsorg, stat, kommune, fonde, forskere, mediefolk samt frivillige og indsatte/tidligere indsatte deltog.
Under overskriften “Menneskene bag” fik vi spændende oplæg fra både indsatte og ansatte i Kriminalforsorgen, manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, Offerrådgivningen, bestyrelsesformand for Brobyggerne, Jair Melchior, podcast-vært Wilhelm Østergaard med flere. Vi fik perspektiver på alt fra rollen som fængselsbetjent, til at være indsat og samtidig mor, samfundets syn på ofre, kriminelles fremstilling i medierne og meget mere.
Det var en inspirerende dag, hvor forståelse for hinanden og fællesskaber på tværs af grupper var i fokus. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning både fra deltagere, oplægsholdere samt frivillige og indsatte-frivillige, der både agerede ordstyrere, stod for gruppedrøftelser, og hjalp til med alt det praktiske på dagen.
• Se flere billeder på Facebook
• Læs interview med manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson (kendt fra bl.a. HUSET på DR)
URL: https://cafeexit.dk/omkring-100-deltog-i-en-fantastisk-samling-med-og-om-menneskene-bag/