Bent Dahl Jensen,
”Hvad sker der med kroppen, når man spærres inde? Hvordan holder man fast i sig selv i et lukket rum?” Disse spørgsmål tages op i korværket STILLE SLAG, som spilles til oktober 2021 på Østerbro Teater. STILLE SLAG er et korværk, der sætter lyd på de følelser, som rammer mennesker i isolation.
”Vi er en gruppe scenekunstnere, som er i gang med at skabe en forestilling om isolation på Østerbro Teater, men ingen af os, der udvikler forestillingen, har selv oplevet at sidde i fængsel.
Derfor inviterer vi tidligere indsatte til at udvikle og medvirke i forestillingen. Håbet er, at der kommer til at være 7 par på scenen bestående af en professionel sanger og en tidligere indsat. Sammen med instruktøren og de professionelle scenekunstnere vil du være med til at udvikle forestillingen og give inspiration til hvad der skal foregå på scenen, som er indrettet som en forstørret fængselscelle.
Hvis du har lyst til at høre mere eller medvirke i forestillingen, kan du kontakte Katharina Adrian på 28 72 75 10.
Det er derudover muligt at blive sat i kontakt med to tidligere indsatte, som var med til en udviklingsworkshop på teatret, hvis du har lyst til at høre mere om deres oplevelse.
Der vil være prøver fra 3.-7. maj. kl. 15.30-18 og lørdag 8. maj kl. 10-15. Prøverne foregår sammen med de syv sangere og ledes af instruktør Tue Biering.
Prøver foregår på Østerbro Teater, Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø. Man skal være ok med at blive testet for covid-19 i forbindelse med prøveperioden.
I første omgang er det denne periode du skal dedikere dig til at deltage i. Hvis du efter denne uge fortsat har lyst til at være med i projektet, så taler vi om dine muligheder og evt. udfordringer med at deltage i resten af prøveforløbet til efteråret.
Læs mere om forestillingen her: https://www.osterbroteater.dk/forestilling/stilleslag/
URL: https://cafeexit.dk/oesterbro-teater-efterlyser-deltagere-til-workshop-hvad-sker-der-med-kroppen-naar-man-spaerres-inde/