Målet er nået: Stor tak for alle gavebidrag!

Målet er nået: Stor tak for alle gavebidrag!

Vi har fortsat brug for økonomisk støtte, MEN der skal lyde en stor tak til alle, der har sendt gavebidrag til Café Exit i de seneste uger! Vi har fået 103 gavebidrag på mindst 200 kroner. Dermed opfylder vi betingelserne for at bevare godkendelsen efter ligningslovens § 8a, idet vi har over 100 bidragydere, som har givet mindst 200), og vi har over 300 medlemmer. Medlemstallet er 399. § 8a-godkendelsen betyder, at gaver til Café Exit kan trækkes fra på selvangivelsen efter de gældende regler. Godkendelsen giver også Café Exit flere andre fordele.

 

København: Salvation Gospel synger ved kultureftermiddagen den 25. oktober

Gospelkoret Salvation Gospel giver koncert ved Café Exits næste kultureftermiddag i København, der holdes torsdag den 25. oktober. Koncerten begynder kl. 18.30 i Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V. Kultureftermiddagen begynder kl. 16.30 i Apostelkirkens menighedslokaler, Saxogade 13 (over gården), 1662 København V.

 

Tak for en velbesøgt kulturnat i Café Exit

Mange deltog i Café Exits arrangementer på Kulturnatten i København fredag den 12. oktober 2018. Caféen i Saxogade 5 holdt åben fra kl. 18, hvor man kunne kigge ind og snakke med frivillige og ansatte over en kop kaffe og et stykke kage. I Apostelkirken var der først foredrag med fængselspræst Erik Adrian, der fortalte om arbejdet blandt fængslede i Vestre Fængsel, der er Skandinaviens største fængsel. Efter foredraget sang Fangekoret under ledelse af Louise Adrian for fulde huse ved en koncert i Apostelkirken (billedet). En af korsangerne, Boris, holdt efter koncerten foredrag, hvor han fortalte om sit liv, og hvad det betyder for ham at være med i Fangekoret. Og der var en udstilling af malerier og ting, der er fremstillet af indsatte i fængsler. Kulturnatten sluttede med fællessang i caféen i Saxogade 5, hvor Louise Adrian og flere af Fangekorets medlemmer sammen med gæsterne sang sig igennem en række af tidens populære sange.

Læs mere


Kommende begivenheder


    Café Exit

    *|LIST:EMAIL|*