Flere indsatte deltager i Café Exits kvindeklubber

Flere indsatte deltager i Café Exits kvindeklubber

Hvor måned arrangerer frivillige fra Café Exit kreative workshops for kvindelige indsatte i tre fængsler. En gang om måneden foregår det i henholdsvis Jyderup og Horserød Fængsler, og hver anden uge er der kvindeklub i Vestre Fængsel i København.

Disse workshops er hovedaktiviteten i Café Exits arbejde blandt indsatte kvinder. De indsatte er glade for de kreative aktiviteter, fordi de kan frembringe noget, de er stolte af og fx kan bruge som gaver til deres børn eller til at pynte op i cellen.

Interessen for de kreative workshops er voksende. I 2019 deltog i alt 244 indsatte i Café Exits kvindeaktiviteter i de tre fængsler. Det er det hidtil højeste deltagertal – og det er en stigning fra 170 i 2018. 

(Billedet ovenfor viser tre af de frivillige i kvindeklubberne.)

Læs mere om kvindearbejdet

 

Pusterummet: Et mødested for pårørende til indsatte

Pusterummet er et sted, hvor pårørende til indsatte og tidligere indsatte kan mødes i et hyggeligt og uformelt cafemiljø. Det foregår i Café Exit, Saxogade 5, 1662 København V en tirsdag aften om måneden. Næste gang er tirsdag den 25. februar 2020, kl. 19.00-20.30.

Som pårørende til en indsat eller tidligere indsat kan man have brug for at dele både de svære, men også de lettere ting med nogen, som er i samme båd uden at skulle forklare og forsvare sig selv eller den indsatte. Man kan også have brug for at, blive bekræftet i sine tanker og følelser omkring selve afsoningen og tiden omkring og efter løsladelsen. Pusterummet skal være et sted, hvor der er plads til fortrolighed og til bare at være. Af hensyn til samtalernes karakter er Pusterummet for pårørende, som er fyldt 16 år.

Læs mere om Pusterummet


Kommende begivenheder


    Café Exit

    *|LIST:EMAIL|*