Café Exit og High:five har indgået partnerskabsaftale

For at skabe bedre resultater gennem et styrket samarbejde, supplere hinandens kompetencer samt dele erfaringer og viden, har Café Exit og High:five indgået et forpligtende partnerskab.

I samarbejdet vil der særligt være fokus på gældsrådgivning og hjælp til etablering og fastholdelse af job og uddannelse. Café Exit har stor erfaring indenfor gældsrådgivning, som fremover vil kunne komme de unge, High:five arbejder med, til gode. High:five har stor erfaring med etablering og fastholdelse af job og/eller uddannelsespladser til unge.

Læs mere om partnerskabsaftalen

 

Café Exits kvindeklub solgte smykker, håndarbejde og meget andet, der er fremstillet af indsatte

Der blev solgt marmelade, som er lavet af indsatte i Nyborg Fængsel, og smykker og håndarbejde, der er lavet af indsatte i Horserød og Vestre Fængsler, da frivillige fra Café Exits kvindeklub lørdag den 4. august havde en stand på Vesterbro RAW kunsthåndværkermarked i Kødbyen. Der blev også solgt puder, malebøger og meget andet, der er fremstillet af indsatte i fængsler i København og på Fyn og Sjælland. Samtidig fik de frivillige lejlighed til at fortælle om Café Exits arbejde – og blandt andet gøre reklame for cykelprojektet.
Se flere billeder på Facebook

 

Release-party for ny cd med Fangekoret

Fangekoret er snart klar med en ny cd. I den anledning inviterer koret til release-party torsdag den 27. september kl. 16.30-18.30. Det finder sted i forbindelse med Café Exits kultureftermiddag i Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V. Kl. 17 giver Fangekoret koncert med nogle af de 14 nye numre, som er blevet indspillet gennem de seneste tre år. Den nye cd koster 120 kr., men kan købes på dagen for 75 kr. Giv venligst en tilbagemelding på, om I kan komme, da der er et begrænset antal pladser. Send besked til tilmelding@cafeexit.dk senest mandag den 24. september.

 

Åbent i Café Exit på Kulturnatten i København

Igen i år er der åbent i Café Exit på Kulturnatten, fredag den 12. oktober 2018, i København. Der er åbent i caféen (Saxogade 5) kl. 18-23, og der er et program i Apostelkirken (Saxogade 13) – herunder en koncert med Fangekoret kl. 19.15. Yderligere oplysninger om programmet følger i næste nyhedsbrev..


Kommende begivenheder


    Café Exit

    *|LIST:EMAIL|*