Bent Dahl Jensen,
En række fredage i foråret 2020 kan brugere og andre, der er tilknyttet Café Exit, få øreakupunktur efter NADA-metoden. Tilbuddet er gratis, anonymt og kræver ikke tilmelding.
Om NADA
NADA-metoden blev udviklet i New York i 1970’erne og blev anvendt til at afhjælpe abstinenser hos misbrugere, inden de modtog gruppeterapi. I dag benyttes NADA-metoden i mange forskellige regi og er udbredt i hele verden. Du kan læse mere om NADA – baggrund, forskning osv. på NADA Danmarks hjemmeside.
Om akupunktøren
Øreakupunkturen gives af Sidsel Larsen. Hun er uddannet sygeplejerske (2003) og certificeret NADA-akupunktør (2008). Hun fortæller videre om sin baggrund:
”Jeg har de sidste mange år givet NADA øreakupunktur til mennesker i stress- og krisetilstande og til mennesker med abstinenser. Jeg er pårørende til en tidligere indsat, og det er en af mine baggrunde for at være med til at skabe et NADA-tilbud i samarbejde med Cafe Exit.”
Tid og sted
NADA øreakupunkturen foregår i Apostelkirkens menighedslokaler, Saxogade 13, 1662 København V.
Det foregår på fredage kl. 14:00-15:30 – Se de aktuelle datoer i kalenderen.
URL: https://cafeexit.dk/nada-et-tilbud-om-oereakupunktur/