Café Exit

Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet

Mon, 22 Aug 2022 15:03:27 +0000

En gruppe kriminelle, der begår afstumpet og umotiveret vold, skaber så meget utryghed i vores samfund, at det truer danskernes frihed, udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview i Berlingske. Statsministeren bebuder i interviewet en større reform af det danske straffesystem, som regeringen præsenterer tirsdag den 23. august.

Reformen er et centralt led i en udlændinge- og retspolitisk pakke, der har til formål at sætte ind på to fronter: For det første skal straffene for en stribe alvorlige og personfarlige forbrydelser sættes »markant« op. For det andet skal retsområdet tilføres et betydeligt beløb for at sikre, at der er kapacitet til, at folk skal sidde længere tid i fængsel, herunder at der bygges et nyt fængsel.

Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at initiativet primært retter sig mod kriminelle udlændinge, der er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, skriver Berlingske.dk.

Statsministerens forslag bliver kritiseret fra flere sider.

Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, siger til DR Nyheder: ”Jeg forstår ikke formålet med dette udspil, for en lang række undersøgelser viser, at længere fængselsstraffe generelt ikke har nogen præventiv virkning. Forskning viser, at det handler om at sætte ind på det forebyggende arbejde, hvis man vil kriminalitet til livs.” Hun påpeger derudover, at længden af den gennemsnitlige ubetingede fængselsstraf allerede er steget markant de seneste 10 år.

Linda Kjær Minke sætter i en artikel i Jyllands-Posten spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens påstand om, at danskerne føler sig utrygge. En undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at 88 % af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Dog angiver hver femte dansker, at de føler sig utrygge i parker, på S-togstationer og ved stoppesteder. I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet fra den 19. april 2022 lød det i omtalen af den nye offerundersøgelse, ”at bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet samt for kriminalitet i samfundet er blevet mindre”. ”Så er det da lidt mærkeligt, at statsministeren mindre et halvt år efter siger det modsatte,” siger Linda Kjær Minke til Jyllands-Posten.

Kirminolog Anne Okkels Birk, der er bestyrelsesmedlem i den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete, undrer sig i en artikel i Information over statsministerens udmelding og efterlyser fagligt belæg for påstandene. ”Jeg kan ikke lade være med at opfatte det som en dagsorden skabt til lejligheden i en valgkampstid. Forskningen viser, at høje straffe ikke fører til lavere kriminalitet,” siger Anne Okkels Birk og eksemplificerer, at USA har markant højere straffe for drab, men at drabsraten samtidig er cirka fem gange højere end den danske.

Hvis man fra politisk side vil højne retsfølelsen, bør man ifølge Anne Okkels Birk fokusere mere på ofret. ”Straflængde kan være et element, men retsfølelse hos ofrene handler om totaliteten, om ens oplevelse af hjælp fra samfundet. Får man eksempelvis tilbudt psykologhjælp, oplever man, at ens sag bliver efterforsket grundigt af politiet og kommer hurtigt for retten. Lige nu er der enorm ventetid hos domstolene, og det er skidt for retsfølelsen, når ofre i nogle sager skal vente årevis på, at gerningsmænd bliver dømt,” siger Anne Okkels Birk til Information.dk.

• Læs hele interviewet på Berlingske.dk (betalingsartikel)

Links til andre artikler om emnet:

• Ekspert kritiserer regeringens udspil om højere straffe: Jeg forstår ikke formålet, DR Nyheder, 21-08-2022

• Dagens overblik: Mette Frederiksens forslag om højere straffe møder kritik, Altinget.dk, 22-08-2022

• Statsministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog, Information.dk, 22-08-2022 (betalingsartikel)

• Professor fælder hård dom over Mette Frederiksens udspil om højere straffe, Jyllands-Posten, 21-08-2022 (betalingsartikel)

Forrige

Eksperter og politikere vil have flere indsatte i antiradikaliseringsforløb

Sun, 29 Aug 2021 16:59:00 +0000

Politikere og eksperter kritiserer, at dømte ekstremister kun automatisk tilbydes et antiradikaliseringsforløb, hvis de er dømt efter terrorparagraffen. skriver Jyllands-Posten.

I foråret 2021 blev to mænd idømt henholdsvis 9 og 12 måneders ubetinget fængsel for hærværk mod jødiske gravpladser. De to mænd, der begge havde tilknytning til det højreekstremistiske miljø i Danmark, overhældte i november 2019 – på årsdagen for Krystalnatten i 1938 – 84 gravsten i Randers med maling og lavede andet hærværk på gravpladsen.

Ifølge eksperter er hærværket i Randers et godt eksempel på, at højreradikale grupper i Danmark i disse år viser voldsparathed og potentielt udgør en terrortrussel, skriver Jyllands-Posten. Alligevel får de ikke automatisk tilbudt et antiradikaliseringsforløb under deres fængselsophold. Det er nemlig forbeholdt indsatte, der er dømt efter terrorloven.

Det vækker undren hos førende eksperter i ekstremisme og radikalisering. »Det fremstår fuldstændig meningsløst, at man reserverer afradikalisering til terrordømte islamister. Da man oprindeligt lavede exitprogrammer i Norge og siden Sverige og Tyskland, fokuserede man netop på højreekstreme,« siger Tore Bjørgo, professor på Oslo Universitets Center for ekstremismeforskning og internationalt anerkendt terrorforsker, til Jyllands-Posten.

• Læs hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

Forrige

126 flugter fra psykiatrisk afdeling registreret på to år

Mon, 30 Dec 2019 15:05:00 +0000

I løbet af de seneste knap to år er det 126 gange lykkedes retspsykiatriske
patienter at stikke af fra en psykiatrisk afdeling, de ikke måtte forlade, skriver Jyllands Posten.

Langt hovedparten – 106 rømninger svarende til 84 pct. – blev i perioden
den 1. januar 2018 til og med november i år registreret på almene psykiatriske
afsnit. Det viser tal, Jyllands-Posten har indsamlet hos de fem regioner.

• Læs hele artiklen på Jyllandsposten.dk (betalingsartikel)

• Uddrag af
artiklen kan læses på Politiken.dk: 126 flugter fra psykiatrisk
afdeling registreret på to år

Forrige

11 rømninger fra retspsykiatrien på 12 måneder – Det er flere end fra fængsler

Sat, 23 Nov 2019 14:21:00 +0000

Ca. en gang om måneden lykkes det for behandlingsdømte og
varetægtsfængslede i surrogat at stikke af fra en retspsykiatrisk afdeling. Det
viser nye tal, som Danske Regioner har indsamlet for Jyllands-Posten. Fra 1.
juli 2018 til 1. juli 2019 er der således registreret 11 såkaldte rømninger fra
retspsykiatriske afdelinger i de fem regioner. De fleste – fire sager – stammer
fra Region Hovedstaden, skriver Jyllands-Posten.

Til
sammenligning blev der i de danske fængsler og arresthuse – som huser over seks
gange så mange dømte og varetægtsfængslede som retspsykiatrien – registreret ni
såkaldte undvigelser. To af sagerne omhandlede fængslede, som brød ud og slap
væk, mens de resterende syv fængslede stak af fra udearealer, under transport,
i forbindelse med hospitalsophold eller lignende, skriver Jyllands-Posten.

• Læs hele artiklen på JP.dk

Relaterede artikler:

• Betjente: Indsatte fupper sig til psykiatriske
afdelinger, Ekstra Bladet, 23-11-2019

• Fangeflugt rejser spørgsmål (leder),
Politiken.dk., 24-11-2019 (betalingsartikel)

Forrige

Eksperter frygter, at radikalisering spreder sig i overfyldte fængsler

Mon, 30 Sep 2019 15:05:50 +0000

Overbelægningen i fængslerne kan øge radikaliseringen blandt indsatte,
fremgår det af en artikel i Jyllands-Posten.
Avisen skriver om en ny rapport om radikalisering af indsatte i europæiske
fængsler, især i Belgien, Frankrig og Storbritannien. Avisen sætter også en
dansk vinkel på artiklen, da der for tiden også er en overbelægning i danske
fængsler.

Situationen har medført, at hver
fængselsbetjent skal holde øje med flere fanger, og det gør det ifølge Bo Yde
Sørensen sværere at bekæmpe radikalisering, skriver Jyllands-Posten. ”Jo
dårligere en rate af fængselsbetjente, jo større er risikoen for, at vi ikke
opfanger signalerne,” siger Fængselsforbundets formand til avisen.

En forstærkende faktor for potentiel
radikalisering er ifølge professor Line Lerche Mørk fra Aarhus Universitet,
hvis forholdene for de indsatte er for hårde.

”Jo barskere vilkår, man sidder
under, og jo mere afmægtig, man bliver, jo større er risikoen for, at man
bliver radikaliseret. Der er selvfølgelig mange, der ikke bliver
radikaliserede, men risikoen er der, og den bliver større, hvis man eksempelvis
ikke sørger for ordentlig resocialisering, eller hvis man isolerer de indsatte,”
siger Line Lerche Mørk til skriver Jyllands-Posten.

• Læs hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

Forrige

Tal fra Rigspolitiet: Bandemedlemmer får nu markant længere fængselsstraffe

Fri, 01 Feb 2019 13:20:23 +0000

Fængselsstraffen
til bandemedlemmer er på et år steget gevaldigt ifølge tal fra Rigspolitiet.
I 2018 blev der givet 1,26 års
fængsel i gennemsnit per dømt bandemedlem. I 2015 var tallet 0,85 år, hvilket
betyder, at der er sket en stigning på 48 procent, skriver Jyllands-Posten.

Med bandepakkerne er der indført en
række strafskærpelser, der vurderes at have øget straffene betydeligt. Bestemmelserne
er blandt andet blevet brugt, da et medlem af banden Loyal to Familia (LTF) i
december 2018 blev idømt 20 års fængsel og udvisning for drabsforsøg.

Længere straffe er dog ikke udpræget
positivt, siger Line Lerche Mørck, der er professor i forebyggelse af
radikalisering og bandeinvolvering ved DPU, Aarhus Universitet.

”Hvis man bare propper dem ind og
smider nøglen væk i lang tid – og det synes jeg er tendensen lige nu – så er vi
med til at skabe endnu mere hårdkogte forbrydere. Forskning viser, at hvis vi
skal have bedre mennesker ud, som ikke fortsætter bandekriminalitet, så er det
et stort problem med længere fængselsstraffe,” siger Line Lerche Mørck skriver
Jyllands-Posten.

• Læs
hele artiklen på JP.dk

Forrige

Nyt lovforslag ligestiller psykisk og fysisk vold

Wed, 09 Jan 2019 13:56:35 +0000

Ofre for psykisk vold skal have den samme mulighed for at få anerkendelse
ved domstolene, som ofre for fysisk vold, mener justitsministeren, der har
fremsat et lovforslag om at indføre en selvstændig bestemmelse i straffeloven
om psykisk vold.

Med bestemmelsen skal personer, der over en periode udsætter andre med
tilknytning til husstanden for groft nedværdigende, forulempende eller
krænkende handlinger, fremover kunne straffes med fængsel indtil 3 år. Det
betyder, at f.eks. ægtefæller og børn fremover har et strafferetligt værn mod
de groft krænkende handlingsmønstre, som udgør den psykiske vold, skriver Justitsministeriet
om lovforslaget.

Trine
Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet, tvivler på
effekten af den nye lov, skriver Jyllands-Posten.
Dels fordi at en del psykisk vold såsom injurier og digital overvågning
allerede er strafbart. Dels fordi det er sværere at løfte bevisbyrden i sager
om psykisk vold.

»Det er et udmærket
initiativ, men jeg kan godt være i tvivl om, hvor stor betydning det vil få i
praksis, fordi mange sager vil være svære at bevise. Det har en tendens til at
blive signallovgivning. Det er ikke ment negativt, for det er relevant, at
lovgiver signalerer, at man skal afholde sig fra sådan en adfærd,« siger hun.

Dommerforeningen
noterer i et høringssvar, at den nye bestemmelse skaber »bevismæssige
vanskeligheder«. Også Advokatrådet er skeptisk, fordi lovforslaget indeholder
en række uklare og brede begreber, som »vanskeliggør en forudsigelig anvendelse
af bestemmelsen i praksis«, skriver Jyllands-Posten.

• Læs
hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

• Link
til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Læs lovforslaget i sin helhed

Relaterede artikler:

• I
England er psykisk vold forbudt, men få bliver dømt, Jyllands-Posten,
10-01-2019 (betalingsartikel)

• Lovforslag,
der skal ligestille psykisk vold med fysisk vold, giver håb,
Information.dk, 11-01-2019 (betalingsartikel)

• Det er at gå for tæt på det personlige ansvar at lovgive mod psykisk vold (lederartikel), Jyllands-Posten, 10-01-2019

Forrige

Pape ruller rød lempelse halvt tilbage: Færre skal idømmes samfundstjeneste

Fri, 24 Aug 2018 16:07:00 +0000

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil begrænse brugen af samfundstjeneste til voldsforbrydere, selv om det ifølge hans egne eksperter er bedre og billigere end at sende folk i fængsel, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge regeringen er brugen af samfundstjeneste gået for vidt, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bebuder, at han vil fremlægge et lovforslag, der begrænser brugen af samfundstjeneste i sager om vold.

Regeringens stramning kommer på trods af, at eksperter har påvist flere fordele ved samfundstjeneste, skriver Jyllands-Posten.

I 2014 påpegede Straffelovrådet, at man ved at idømme samfundstjeneste undgår, at kriminelle bliver ”udsat for de negative påvirkninger, som kan finde sted i et fængsel”. Samtidig er udgifterne ved at have en person i samfundstjeneste lavere end ved at have vedkommende siddende i en celle.

• Læs hele artiklen på JP.dk (betalingsartikel)

Forrige

Leder-artikel: Samfundstjeneste er en nyttig sanktion

Wed, 01 Aug 2018 08:58:44 +0000

Jyllands-Posten kommenterer i en leder udviklingen i brugen af samfundstjeneste. I de seneste år er der sket en betydelig stigning i antallet af voldssager, som er sanktioneret med samfundstjeneste i stedet for ubetingede fængselsstraffe. Læs mere her.

Jyllands-Posten skriver i leder-artiklen blandt andet:

”Baggrunden skal søges i en lovændring, som i 2015 blev vedtaget af et smalt flertal i Folketinget, mens Mette Frederiksen var justitsminister, og som udvidede rammerne for, hvornår ubetingede fængselsstraffe kan erstattes med samfundstjeneste og betingede fængselsstraffe.

Det er som udgangspunkt og med visse forbehold en positiv udvikling, for som samme Mette Frederiksen begrundede sit lovforslag: »Vi ved, at nogle via et ophold i fængslet både kommer for langt væk fra deres almindelige liv og risikerer at komme i hænderne på folk, som de ikke skal i hænderne på, og ad den vej bliver måske endnu mere kriminelle.«

Det er netop pointen, for det er almindeligt kendt, at meget få, muligvis ingen, bliver bedre mennesker af en periode i et lukket fængsel og det dermed følgende sociale samvær med hærdede forbrydere, der har vold og anden kriminalitet som en grundlæggende livsnorm. Over for dette står det andet hensyn, nemlig samfundets og ofrenes rimelige og retfærdige krav og forventning om en passende hård straf.

Der kan ikke gives nogen facitliste for, hvornår den ene eller den anden straf er den rigtige, og netop derfor har vi domstolene til ud fra bevisførelse, lovgrundlag og grundig afvejning af samtlige sagens forhold at træffe afgørelse i de konkrete tilfælde. … Heldigvis er det sådan, at enhver har ret til at være uenig i en retsafgørelse inklusive den fra Højesteret, men med tilføjelse at afgørelsen er gældende ret, og at man har at rette sig efter den, uanset om man er enig eller ej.

Medlemmer af regeringen og Folketinget har det privilegium, at de kan ændre lovgrundlaget, men det bør aldrig ske på grundlag af enkeltsager. …

Samfundstjenesten er en sanktion, som kan forhindre ellers lovlydige mennesker, som en enkelt gang i ophidsede situationer forløber sig, eller som dummer sig alvorligt, i at tvinges ind i et kriminelt miljø i fængslerne, men som på den anden side er så mærkbar, at den dømte gøres begribeligt, at handlinger har konsekvenser, og at samfundet ikke accepterer vold.”

Læs hele leder-artiklen på JP.dk

Forrige

Flere voldsmænd straffes med samfundstjeneste

Tue, 31 Jul 2018 08:04:02 +0000

Personer, som begår vold mod et andet menneske, slipper i stigende grad for at sidde i fængsel og idømmes i stedet til samfundstjeneste, som kan udføres i sportshaller, på højskoler eller plejehjem. Det skriver Jyllands-Posten i en artikel, som Berlingske.dk bringer et uddrag af.

Der er i gennemsnit blevet afsagt omkring 800 afgørelser i sager om vold, hvor gerningsmanden blev idømt samfundstjeneste, i perioden fra 2012 til 2014. I de seneste tre år er det steget til knap 1400 sager i gennemsnit om året i en periode, hvor kriminaliteten har været faldende, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten.

I en skriftlig kommentar til avisen skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han er optaget af at begrænse samfundstjeneste for personer dømt for grov vold.

Læs hele artiklen på Berlingske.dk

Du er dommeren: Skal disse folk i fængsel eller have samfundstjeneste?

”Her er tre forbrydelser: Kvælertaget, trafikdrabet og flaskeoverfaldet. Først skal du vurdere, hvilken straf der synes passende. Til sidst fortæller vi, hvad dommerne kom frem til.” Sådan hedder det i indledningen til en artikel, hvor Jyllands-Posten præsenterer tre konkrete straffesager – og giver læseren mulighed for at dømme. Det oplyses i artiklen også, hvad domstolene dømte i de konkrete sager.

Læs hele artiklen på Jyllands-Posten.dk (betalingsartikel)