Det er overskriften på en artikel på Fængselsforbundets hjemmeside, hvor forbundet skriver, at Fangekorets leder, Louise Adrian, er alvorligt syg – og bl.a. nævner, at korlederen blev hædret med et stort tak fra statsminister Mette Frederiksen på Folkemødet i juni på Bornholm.

”Hvis jeg kunne få tre ønsker opfyldt, skulle det ene være, at der måtte findes flere Louiser her i verden,” sagde Mette Frederiksen efter koncerten og fortsatte: ”Vi håber alle, at der fremover vil blive mere plads i fængslerne, til at samfundet kan støtte op om de ansattes arbejde frem mod et bedre liv for de indsatte efter endt afsoning.”

Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen mener, at korlederens indsats har været unik: ”Louise Adrian er et menneske drevet af troen på andre mennesker og ønsket om at finde det bedste i alle. Det har hun gjort i mere end 30 år, og hun har skabt noget helt unikt i Fangekoret. Hun har via musikken og sit eget personlige engagement givet håb til uendeligt mange mennesker gennem tiden. Og hun har rørt lige så mange mennesker med de koncerter, hun har stået i spidsen for,” siger hun.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er enig: ”Det, Louise Adrian har skabt, er enestående. Hun har været ansigtet på en menneskelig Kriminalforsorg. En livskraft og et symbol på alt det positive arbejde, der udføres hver dag i fængslerne for at få indsatte på rette fod igen. Jeg var glad for at opleve den sidste koncert. Der sker altid noget særligt, når Louise og Fangekoret går på scenen. Hun fortjener til fulde statsministerens anerkendelse.”

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Planerne om at leje 300 pladser til udvisningsdømte udlændinge i Giljan i Kosovo er sat i bero, skriver Fængselsforbundet. Det skyldes, at der mangler finansiering til løsningen, som var et led i den flerårsaftale, der blev indgået i december 2021 om Kriminalforsorgen.

Flerårsaftalen skulle blandt andet finansieres ved hjælp af en ny moms på kunst og kultur, men der har siden vist sig ikke være politisk flertal for denne løsning. Problemerne med finansieringen betyder, at der mangler over 200 millioner kroner på næste års finanslov til Kriminalforsorgen. Det betyder blandt andet, at Kosovo lægges i mølposen, skriver Fængselsforbundet. Fængslet i Kosovo var budgetteret til at koste 1,5 milliarder kroner over ti år.

Formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, siger i en kommentar til Berlingske, at Kriminalforsorgen ikke er i en situation, hvor politikere skal stå og slås over nogle millioner kroner. ”Hvis man sætter politisk forståelse til side, så er det hovedrystende. En aftale er en aftale,” siger han og tilføjer, at der er ”brug for fred og ro over Kriminalforsorgen”.

• Læs artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

• Læs artiklen på Berlingske.dk

• Læs mere om flerårsaftalen for Kriminalforsorgen

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 18. maj. - Det Kriminalpræventive Råd: Nye bandestramninger er den forkerte kurs
• 13. feb. - Kvaliteten af mentalundersøgelser for udviklingshæmmede er så dårlig, at folk risikerer at få en forkert dom
• 28. nov. - Antallet af henlagte straffesager tredoblet på fem år
• 22. okt. - Forsvarsadvokat er bekymret: Ny fejl hos Rigspolitiet kan overgå teleskandalen

Konference på Christiansborg bød på mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Danmark bør holde helt op med at benytte isolation som disciplinær straf for indsatte i fængslerne. Det var det dominerende synspunkt, da Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur – den 1. september inviterede til konference om emnet på Christiansborg.

I 2015 var der i alt ca. 2.600 anbringelser i strafcelle. Det tal var sidste år steget til over 4.000. Og hvis man ser på de tilfælde, hvor den indsatte har siddet mere end to uger i isolation, har stigningen været endnu større: Fra syv i 2015 til 637 i 2020.

”Danmarks brug af strafcelle er et alvorligt menneskeretligt problem. Jeg håber, at vi med konferencen har været med til at påvirke de politikere, som bør gøre noget ved det,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder. 

• Læs hele artiklen på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Links til andre artikler om emnet:

• Bo Yde Sørensen: ”Det er vigtigt, vi tænker os grundigt om i brugen af strafcelle”, Fængselsforbundet, 01-09-2021

• I 2015 blev langvarige strafceller brugt 7 gange i danske fængsler. Så udvidede Folketinget anvendelsen af dem. Og så tog det fart, Politiken, 01-09-2021 (betalingsartikel)

• Martin blev smidt i strafcelle: »Jeg var som en rasende alligator lukket inde på 8 kvadratmeter«, Politiken, 11-11-2018 (betalingsartikel)

Mand med autisme har været isolationsfængslet i over et år

En indsat med autisme har siddet isolationsfængslet i mere end et år. Han har stævnet Kriminalforsorgen og ønsker rettens ord for, at afsoningsforholdene udgør mishandling i strid med Menneskerettighedskonventionen, skriver Politiken.dk.

Mandens autisme gør, at han ikke kan kapere alle de sanseindtryk, der normalt er i et fængsel. Men Kriminalforsorgen har afvist en lægelig anbefaling om at lade ham afsone sin straf i en særlig institution med forhold, der tager hensyn til hans autisme. Derfor har han ifølge sin advokat, Frederik Blicher Jepsen, følt sig tvunget til selv at bede om at sidde i isolation. Manden afsoner en dom for økonomisk kriminalitet.

• Læs hele artiklen på Politiken.dk

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Kriminalforsorgen har besluttet at genåbne 66 åbne pladser i Møgelkær Fængsel ved Horsens i Jylland for at afhjælpe det aktuelle pres i de åbne fængsler, skriver Justitsministeriet. Ministeriet oplyser, at der er udsigt til et belæg på over 104 procent i år. De nye pladser bliver efter planen taget i brug i juni i år.

Som følge af COVID-19 blev der ikke indkaldt nye indsatte til afsoning i perioden fra 10. december 2020 til 8. februar 2021. Det betød et kortvarigt og midlertidigt fald i belægget, især i landets åbne fængsler. Men det betyder samtidig, at der er oparbejdet en kø af personer, der skal ind og afsone, og som betyder, at der vil være ekstra pres på de åbne fængselspladser i den kommende tid. Det er det pres, genåbningen af de 66 pladser i Møgelkær Fængsel skal afhjælpe. “Kriminalforsorgen vurderer, at genåbningen af de åbne fængselspladser kan tilrettelægges sådan, at det håndteres inden for den nuværende bemandingssituation,” skriver Justitsministeriet.

Foruden de genåbnede pladser har regeringen allerede taget en række andre initiativer til at håndtere det høje belæg i Kriminalforsorgen. Med dette års finanslov er der bl.a. sat penge af til etablering og forberedelse af op imod 250 nye pladser til indsatte, oplyser Justitsministeriet.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, siger, at beslutningen om at genåbne 66 pladser i Møgelkær Fængsel er en ”rigtig god nyhed”. Han tilføjer, at der i de seneste tre år har været et historisk overbelæg, og det derfor er oplagt at genåbne fængslet. ”Jeg håber dog, at der er tilstrækkeligt med mandskab til at dække vagterne, for betjentmanglen er jo som bekendt et stort problem – også i Midt- og Nordjylland,” siger Bo Yde Sørensen.

• Link til pressemeddelelse fra Justitsministeriet

• Link til pressemeddelelse fra Fængselsforbundet

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

”For god til at blive kasseret.” Det er overskriften på en artikel i Fængselsforbundets blad om Café Exits cykelprojekt:

Tom Hansen er tidligere indsat. Nu er han ansat i Café Exit, der hjælper løsladte med at lande i verden igen. Han står bag et cykelprojekt, der reparerer og sælger gamle cykler.

”De kasserede cykler er ligesom os, der har siddet i fængsel. De er for gode til at blive smidt ud og kan stadig bruges, hvis man lige lægger lidt arbejde i,” siger Tom Hansen, der selv har afsonet knap fem år og blev løsladt for tre år siden.

”Vi får cirka tyve cykler om måneden fra Nordsjællands og Københavns Vestegns Politi, og 95 procent af dem bliver til cykler, der kan bruges. Det tager i gennemsnit en dags arbejde at reparere. Så sælger vi dem for mellem 500 og 1.500 kroner, lige meget hvad, de har kostet før. Vi vil gerne have, at alle har mulighed for at få en cykel, også tidligere indsatte. Mange kommer ud med en kæmpe gæld, der stopper dem i rigtig meget,” siger han.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

• Her finder du cykler, der er til salg.

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

”Kriminalforsorgen er nok den del af straffekæden, man hører mindst om. Det er vigtigt for både om- verdenen og os selv, at vi får en tydelig plads på samme måde som politi, anklagemyndighed og domstole,” siger den nye direktør for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, i et interview på Fængselsforbundets hjemmeside.

Ina Eliasen tiltrådte den 1. juli, og hun siger i interviewet, at når Kriminalforsorgen skal bidrage med at skabe tryghed i samfundet, så er det helt afgørende, at befolkningen ved, hvad Kriminalforsorgen faktisk laver. At der er gennemsigtighed.

Men også i forhold til nuværende og kommende medarbejdere er et øget kendskab til Kriminalforsorgens arbejde vigtigt, fordi det er med til at skabe en tydelig identitet og stolthed som ansat. ”Et af de vigtigste fokusområder er at rekruttere og fastholde de rette medarbejdere og ledere og dermed skaffe de rette kompetencer – her er arbejdet med kendskab og åbenhed en utrolig vigtig ingrediens,” siger Ina Eliasen.

Hun peger også på resocialisering som et område, der skal tydeligere på dagsordenen. ”Vi skal have så meget resocialisering for pengene, som muligt – det er klart. Resocialisering, der virker. Derfor skal vi også blive ved med at optimere organisationen.”

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Det skabte stor bekymring i fængsler og arresthuse, da coronakrisen begyndte for tre måneder siden. Udsigten til institutioner fyldt med syge indsatte og ansatte skabte nervøsitet. Heldigvis er vi ikke endt i den situation. I hvert fald ikke foreløbig, skriver Fængselsforbundet.

Kriminalforsorgen har kun kendskab til få sygemeldte medarbejdere med corona-symptomer og kun otte medarbejdere har fået en positiv test. Desuden er der kun én indsat, som var testet positiv. Det kalder Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen for et yderst godt resultat.

”Mens resten af samfundet lukkede, har vi holdt vores institutioner åbne. I den situation er det godt gået, at vi har holdt smitten ude. Kriminalforsorgen har håndteret coronakrisen helt rigtigt indtil videre,” siger han.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Alle pladser er optaget i Kriminalforsorgen.
Belægningen ligger på 102 procent i gennemsnit i årets to første måneder, skriver Fængselsforbundet.
I Vestre Fængsel har belægningen været helt oppe på 115 procent. Selv
besøgsværelserne inddrages i forsøget på at finde plads til alt for mange
indsatte.

Vestre
Fængsel har plads til 506 arrestanter, men må lægge mure til en del flere.
Overbelægningen gør, at der ikke bare er dobbeltbelæg på cellerne. Alle øvrige
rum, der kan fungere som celler, er også inddraget. Det gælder både værelserne
i besøgscentret og fængslets kondirum, skriver Fængselsforbundet.

Det presser både ansatte og indsatte i landets største arresthus. ”Arbejdspresset
rammer os fængselsbetjente, fordi vi i forvejen er så få. Der er kun de
praktiske opgaver tilbage,” siger tillidsrepræsentant David Jensen.

• Læs hele
artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

93 fængselsbetjente er i år blevet afskediget på grund af dårligt helbred. Det er formentlig det højeste antal nogensinde, skriver Fængselsforbundet. Det er et rekordhøjt antal og mere end dobbelt så mange som normalt.

De 93 betjente
svarer til, at 3,8 procent af alle fængselsbetjente bliver nødt til at forlade
jobbet af helbredsmæssige årsager. Til sammenligning gælder det samme for
0,3 procent af alle beskæftigede i Danmark ifølge tal fra Ankestyrelsen. Risikoen
for at en fængselsbetjent bliver nedslidt, er altså mere end ti gange større
end for øvrige danskere.

En stor del af afskedigelserne skyldes
PTSD som konsekvens af overfald eller psykisk pres over længere tid. I
gennemsnit er de afskedigede kun 47 år.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 19. sep. - Fængsel i Kosovo sat i bero
• 02. sep. - Konference: Mange menneskeretlige og sundhedsfaglige argumenter for at stoppe med at straffe indsatte med isolation
• 07. apr. - Møgelkær Fængsel genåbnes tre år efter lukning
• 05. feb. - Fængselsforbundets blad skriver om Café Exits cykelprojekt
• 02. jul. - Ny direktør: Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Får en indsat
i Kragskovhede Fængsel hovedpine midt om natten, så kan man risikere, at
personalet først skal sende en taxa til vagtlægen i Hjørring 30 kilometer væk. Før
personalet kan udlevere medicinen til den indsatte, skal det nemlig godkendes
af en læge, skriver DR
Nyheder.

Det sker som følge af en indskærpelse
af reglerne, der skal sikre, at der ikke sker fejl i medicinhåndteringen.

Men det giver
både ekstraarbejde og koster flere penge, og det er ressourcespild. Det mener
fængselsbetjentenes tillidsrepræsentant Karsten Pedersen. Han har regnet på,
hvor meget det koster fængslet. ”Vi bruger et årsværk, en betjent om året, på
at uddele medicin. Den tid kunne vi bruge meget bedre,” siger han til DR
Nyheder.

• Læs
hele artiklen på DR Nyheder

Nye medicinregler skaber problemer

Fængselsforbundet skriver om det samme emne i en artikel den 21. november 2019:

Tidligere
kunne Kriminalforsorgens institutioner opbevare forskellige typer af medicin,
så de stod klar, hvis en indsat havde brug for det. Sådan er det ikke længere.
Med den nye medicinpraksis må fængsler og arresthuse kun udlevere medicin, som
specifikt er ordineret til den pågældende patient, skriver Fængselsforbundet.

Det betyder, at alt ekstra medicin skal smides ud, hvorefter der skal
hentes ny medicin, når der er behov for det. Det gælder selv, hvis der er tale
om hovedpinetabletter. I weekenden fik reglerne den konsekvens, at Roskilde
Arrest måtte bruge flere timer på at skaffe medicin til en indsat.

• Læs hele artiklen på Fængselsforbundets hjemmeside

Forrige

• 22. aug. - Flere kritiserer statsministerens forslag om hårdere straffe: Fører ikke til lavere kriminalitet
• 12. apr. - Flere tidligere dømte kommer i lære eller job
• 10. maj. - Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år
• 06. apr. - Tidligere indsat et år efter prøveløsladelsen: Jeg er nået længere, end jeg havde regnet med
• 10. mar. - Dobbelt så mange mistede livet i bande- og rockermiljøet i 2020 end året før