Bent Dahl Jensen,
På trods af store problemer med firmaet EasyTranslate, der leverer tolke til blandt andet politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen, kan Justitsministeriets aftale med selskabet ikke opsiges. Det vurderer Kammeradvokaten, skriver Kristeligt Dagblad. Aftalen løber frem til april 2021.
Meldingen fremgår af et folketingssvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Dansk Folkepartis Peter Skaarup (DF). ”Den situation, vi har på tolkeområdet, er utilfredsstillende og kan ikke fortsætte. Kammeradvokaten har konstateret, at der er tilfælde af misligholdelse af kontrakten fra EasyTranslates side. Men Kammeradvokaten vurderer samtidig, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for at hæve kontrakten,” skriver Nick Hækkerup i en kommentar.
Sådan var situationen den 12. september 2019, men efterfølgende har EasyTranslate sendt et brev til justitsministeren, hvor firmaet tilbyder at stoppe samarbejdet, oplyser en række medier den 18. september.
• Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad
• Læs artikel på Politiken.dk om tolkefirmaets brev til justitsministeren (betalingsartikel)
Relaterede artikler
• Tolkekaos løses ikke alene med at opsige samarbejdet med EasyTranslate (leder), Information.dk, 19-09-2019 (betalingsartikel)
• Aflysninger, klager og anholdte, der går fri – EasyTranslate har skabt rav i retsstaten, Information.dk, 12-09-2019 (betalingsartikel)
• Kammeradvokaten om politiets nye tolkefirma: Deres tilbud fremstår ”overdrevne eller grænsende til det usande”, Politiken.dk, 12-09-2019
URL: https://cafeexit.dk/staten-kan-ikke-fyre-udskaeldt-tolkefirma/