Bent Dahl Jensen,
Kriminalforsorgen skruer yderligere op for sikkerheden efter overfald på en betjent i Vestre Fængsel fredag aften, skriver Kriminalforsorgen.
“Det er fuldstændig uacceptabelt, at vores personale bliver overfaldet. Derfor skruer vi nu yderligere op for sikkerheden med foranstaltninger, der blandt andet skal gennemgå og medvirke til, at der ikke er effekter hos hverken LTF’ere (banden Loyal to Familia, red.) eller i øvrigt på bandeafdelingerne, der kan benyttes som slagvåben. Samtidig skærpes fokus på ind- og udlukning af blandt andet LTF’ere for at imødegå mulige overfald. Der ses samtidig på forholdsordrer og bemanding i konkrete institutioner,” siger kriminalforsorgens sikkerhedschef, Lars Rau Brysting.
Kriminalforsorgen sætter ved overfald ind med sanktioner overfor den indsatte. Afhængig af den konkrete situation kan det f.eks. være flytning til en anden afdeling og udelukkelse fra samvær med andre indsatte. Kriminalforsorgen politianmelder konsekvent overfald på personalet.
Overfaldet på fængselsbetjenten medførte også politiske reaktioner, som det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten:
URL: https://cafeexit.dk/sikkerheden-skaerpes-efter-overfald-paa-faengselsbetjent/