Café Exit har eksisteret i snart 20 år. Og lige siden har vi hver dag samlet nuværende og tidligere indsatte på tværs med frivillige og ansatte til fællesskabsarrangementer, støttetilbud og rådgivning.
Café Exit opstod i 2007 på baggrund af et oplevet behov hos indsatte om et fortsat fællesskab efter at have afsonet i fængsel. Café Exit blev stiftet på initiativ af korlederen for fangekoret, Louise Adrian, præster i Vestre Fængsel og Apostelkirken i København.