Oak Foundation Denmark har besluttet at støtte Café Exit med 4,8 millioner kroner over de næste to år. Målet med støtten er at sikre driften af Café Exit mange aktiviteter i de næste par år, samtidig med at foreningen fortsætter arbejdet med at sikre en flerårig offentlig støtte til foreningens arbejde.
Udfordringen for en forening som Café Exit er, at mens nogle aktiviteter som fx gældsrådgivning, familiearbejde, netværksrådslagning og andre projekter kan finansieres ved hjælp af puljemidler og bidrag fra fonde, så er det vanskeligt at skaffe midler til den grundlæggende drift, som er en forudsætning for, at foreningen kan drive socialrådgivning, mentorforløb samt sociale og kulturelle aktiviteter for indsatte og tidligere indsatte.
”Derfor er Café Exit meget taknemmelig for den generøse donation fra Oak Foundation Denmark, da den giver os mulighed for at intensivere bestræbelserne på at sikre en offentlig finansiering af foreningens kerneydelser. Det arbejde, er vi allerede i fuld gang med, og nu sætter vi endnu mere fart på,” siger Café Exits organisationschef, Ole Bjørn Andersen.
URL: https://cafeexit.dk/oak-foundation-denmark-stoetter-cafe-exit/