Kultureftermiddagen på torsdag holdes med begrænset antal deltagere

Kultureftermiddagen i København på torsdag, 29. oktober, gennemføres med begrænset deltagelse. Den afvikles med i alt 20 deltagere, men delt op i to grupper i forskellige bygninger. De pågældende fra Kriminalforsorgens institutioner er inviteret, og der er desværre ikke mulighed for yderligere deltagere.

Kultureftermiddagen i Odense onsdag den 4. november holdes – og afvikles så de gældende retningslinjer overholdes.

 

Ny bog af Louise Adrian:
Mit liv med Fangekoret

Fangekorets leder, Louise Adrian, har brugt Corona-pausen til at skrive en bog om sit liv med Fangekoret. Nedlukningen af store dele af samfundet i foråret og hen over sommeren medførte 30 aflyste koncerter med Fangekoret og 100 aflyste korprøver i fængslerne.

Læseren bliver i bogen ført med ind bag murene, og bogen indeholder mange usædvanlige anekdoter og refleksioner fra et unikt arbejdsområde, som tilhørerne ikke kender til, når de blot ser et velfungerende kor.

Med tavshedspligten i fokus balancerer Louise Adrian imellem sine udfordringer med Kriminalforsorgen og de kriminelle – og de med hende!

Bogen, Mit liv med Fangekoret, er udgivet på forlaget Indefra. Den er på 212 sider og koster 195 kroner + forsendelse. Den kan bestilles ved henvendelse til toh@cafeexit.dk.

 

Nyt initiativ: Vil du hjælpe os med at opfylde vores podcast-drøm?

Vi – Emil, Ann og Katharina – har de seneste par måneder arbejdet på en podcast-serie, som vi kalder “Røverhistorier”.

Vi har store drømme og glæder os til at dele den med offentligheden, men før vi gør det, har vi brug for jeres hjælp. Du kan hjælpe os på to måder:
1. Ved at skrive en kommentar herunder med et tema eller spørgsmål, som du kunne tænke dig, at vi belyser i vores podcast.
2. Ved at lytte til vores to første pilotafsnit og give os feedback. I så fald kan du sende en mail til os på tilroeverhistorier@gmail.com. Derefter vil vi tilsende link til filerne, som du kan lytte til samt et kort spørgeskema, som du skal besvare efterfølgende. Det tager henholdsvis ca. 30 og 20 minutter at lytte til afsnittene.

Dette vil være en kæmpe hjælp i forhold til at gøre vores podcast endnu mere skarp og fængslende!

Hilsner fra redaktionen bag Røverhistorier
Emil, Ann og Katharina

 

Du kan støtte Café Exits arbejde ved at blive medlem eller med et gavebidrag.


Kommende begivenheder


    Café Exit

    *|LIST:EMAIL|*