Flere og flere deltager i Café Exits fællesskaber

Flere og flere deltager i Café Exits fællesskaber

Fællesskab og fællesskaber er nøgleord i Café Exit.

Det er foreningens opgave at hjælpe mennesker, der har været i fængsel, til at blive en del af fællesskabet igen, som det fremgår af foreningens strategiplan – og det afspejles også tydeligt, når man ser tilbage på foreningens arbejde i 2025.

Der var sidste år 4.127 deltagere til kultureftermiddage, madklubber og vores øvrige fællesskaber i København, Odense og Aarhus. Det er en stigning på 24 procent i forhold til 2024 – og en stigning på 45 procent sammenlignet med 2023.

Stigningen skyldes både, at der kommer flere til de eksisterende aktiviteter, men også at der er taget nye initiativer. Et af dem er skriveværkstedet i Aarhus, der holdes hver onsdag eftermiddag.


Danmarks Fængsler ansætter musikkoordinator

Den 6. marts var der ansøgningsfrist på en nyoprettet stilling som musikkoordinator i Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen). Stillingen ventes besat pr. 1. maj, og den nye musikkoordinator skal bl.a. være med til ”at udvikle og understøtte Fangekoret som et samskabelsesprojekt med civilsamfundsorganisationen Café Exit”.

Det fremgår af stillingsopslaget, hvor Danmarks Fængsler skriver:

”Som musikkoordinator i Danmarks fængsler får du en central rolle i at koordinere og lede musikprojekter, herunder kor, sang og spil, på tværs af vores fængsler og arresthuse. Du vil være ansvarlig for at sikre, at musikaktiviteterne bliver en integreret del af Danmarks fængslers arbejde med de indsattes resocialisering og personlige udvikling. Ønsket om øget fokus på musik i fængsler er i høj grad inspireret af de gode erfaringer med Fangekoret. Du vil derfor også få en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle og understøtte Fangekoret som et samskabelsesprojekt med civilsamfundsorganisationen Café Exit.”


Café Exit holder generalforsamling den 15. april

Café Exits ordinære generalforsamling holdes i år onsdag den 15. april kl. 19.00-20.30 i Apostelkirkens menighedslokaler, Saxogade 13, 1662 København V.

Du kan hente indkaldelsen og den foreløbige dagsorden på hjemmesiden.


Om Café Exit

Café Exit er en forening, der arbejder for at støtte indsatte og tidligere indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet. Det gør vi gennem en række tilbud, der bl.a. omfatter kultureftermiddage, gældsrådgivning, mentorforløb, rådgivning om job og uddannelse, bisidderfunktion, samtaler med frivillige terapeuter, workshops og meget mere.

Café Exit har afdelinger i København, Odense og Aarhus. Ud over de faste medarbejdere er der tilknyttet omkring 170 frivillige, som hjælper med en række aktiviteter i og uden for fængslerne.

Du kan læse mere om vores arbejde på CafeExit.dk – og på Facebook og LinkedIn kan du løbende følge med i, hvad der sker i vores afdelinger i København, Odense og Aarhus.

Du kan støtte Café Exits arbejde ved at blive medlem eller ved at sende et gavebidrag.


Kommende begivenheder


    Café Exit

    *|LIST:EMAIL|*