Amerikansk studerende på besøg i brætspilscaféen: Det gjorde stort indtryk at møde tidligere indsatDet gjorde virkelig et stort indtryk på mig at møde en tidligere indsat, fortæller Ella Reed, der sammen med en gruppe amerikanske studerende i september var til brætspilscafé i Café Exit i København. Inden selve brætspillene gik i gang, havde de studerende lejlighed til at tale med Lukas og andre deltagere i brætspilscaféen. Lukas fortalte først lidt om Café Exit og derefter om sin tid i fængsel. Ella Reed fortæller, at hun aldrig tidligere har talt med voksne, der har siddet i fængsel, så det gjort stort indtryk at tale med én og prøve at forstå, hvordan det var at være i fængsel og hvad vedkommende følte. ”I studiet læser vi en masse akademisk stof og statistikker om, at så og så mange kommer i fængsel, at så og så mange procent begår ny kriminalitet efter løsladelsen osv. Og det er selvfølgelig vigtigt at lære om det, men det var en stor oplevelse på første hånd at møde og tale med mennesker om deres erfaring med at være i fængsel og få fat i noget, som ikke kommer frem i det akademiske materiale,” siger Ella. Hun fortæller videre, at mødet også var lidt chokerende. ”Vi vidste ikke på forhånd helt præcis, hvem vi skulle møde, da vi kom til brætspilscaféen. Så da Lukas fortalte, at han havde afsonet en fængselsdom for mord, tror jeg, at vi alle tænkte: ”Okay?” for vi sad jo og talte med en meget venlig og rar mand, og det var dejligt at høre og lære af ham. Så det var lidt chokerende i begyndelsen, for jeg har aldrig før mødt nogen, der har været fængslet for mord, men jeg tog hjem om aftenen med en følelse af, at jeg holder af Lukas,” fortæller Ella Reed.
Barselsvikariat som projektleder til beskæftigelsesindsats i Café Exit AarhusVil du – eller kender du en, som måske vil være interesseret – være med til at bygge bro mellem indsatte, løsladte og arbejdsmarkedet? Har du erfaring med beskæftigelsesindsatser, mentorarbejde, projektledelse eller samarbejde med virksomheder? Café Exit søger en barselsvikar, der kan være med til at videreudvikle og drive vores nye beskæftigelsesindsats, som skal hjælpe indsatte og løsladte med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, trods en plettet straffeattest. Ansøgningsfristen er den torsdag den 13. november 2025 kl. 12.
Indslag om Café Exit Aarhus i TV2 ØstjyllandTV2 Østjylland bragte i slutningen af september et indslag om Café Exit Aarhus. Her fortalte Kim, som har brugt Café Exit både under og efter sin afsoning, og Palle, der er frivillig, fortalte om Café Exits arbejde og nogle af de udfordringer, indsatte står med, når de bliver løsladt.

Introkursus for nye frivilligeI slutningen af september deltog nye frivillige fra hele landet til vores introkursus i Odense, hvor de blev indført i Café Exits værdigrundlag og metoder. De mødte også en tidligere indsats, der fortalte sin personlige historie om at være i fængsel og tiden efter løsladelsen – alt sammen med formål om at styrke dem i deres frivillige virke som repræsentanter for Café Exit. Café Exit har i alt omkring 140 frivillige, som udfører et meget værdifuldt arbejde ved workshops og andre aktiviteter i fængsler – i madklubber, kultureftermiddage og andre fællesskaber og som mentorer, terapeuter, gældsrådgivere mv. Vil du være frivillig?
Café Exit har brug for flere frivillige til at hjælpe med forskellige opgaver. Måske er det noget for dig – eller én, du kender. Lige nu søger vi:
Om Café ExitCafé Exit er en forening, der arbejder for at støtte indsatte og tidligere indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet. Det gør vi gennem en række tilbud, der bl.a. omfatter kultureftermiddage, gældsrådgivning, mentorforløb, rådgivning om job og uddannelse, bisidderfunktion, samtaler med frivillige terapeuter, workshops og meget mere. Café Exit har afdelinger i København, Odense og Aarhus. Du kan læse mere om vores arbejde på CafeExit.dk – og på Facebook og LinkedIn kan du løbende følge med i, hvad der sker i vores afdelinger i København, Odense og Aarhus. Du kan støtte Café Exits arbejde ved at blive medlem eller ved at sende et gavebidrag. |