Café Exit solgte varer, fremstillet af indsatte, på julemarked i København

Café Exit solgte varer, fremstillet af indsatte, på julemarked i København

Der blev solgt marmelade, chokolade, sirup, træfigurer, forklæder, smykker, granola og kaffebønner, da Café Exit deltog med en bod på Settlementets julemarked på Vesterbro i København i begyndelsen af december.

I løbet af dagen solgte Sophia og Johnny varer for godt 8.400 kroner af varerne, der var fremstillet af indsatte i Nyborg, Storstrøm, Søbysøgård og Vestre Fængsel. (Foto: Lasse Mouritzen)


Mindekoncert for Louise Adrian

Fangekoret og Café Exit inviterer til mindekoncert for Louise Adrian, der var korets leder og dirigent frem til sin død i sommeren 2024.

Fangekoret bestod i begyndelsen af indsatte i Vridsløselille Fængsel, hvor Louise Adrian var organist, men da fængslet lukkede for nogle år siden, blev de indsatte flyttet til andre fængsler – og Louise tog rundt og øvede med indsatte i flere forskellige fængsler.

Mindekoncerten holdes lørdag den 10. januar 2026 kl. 15 i Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V.


Tak for jeres støtte i 2025

Café Exit er midtvejs i december nået op på over 380 medlemmer. Det er det højeste antal siden 2021. Og flere end 110 personer har givet en gave på mindst 200 kroner. Dermed opfylder vi kravene for at være godkendt efter ligningslovens paragraf 8a, som betyder, at gavebidrag til Café Exit kan trækkes fra på selvangivelsen. Derfor skal der lyde en stor tak til alle, der har hjulpet os med at nå dette mål.


Åbningstider omkring jul og nytår

Café Exits afdelinger i København, Odense og Aarhus holder lukket fra fredag den 19. december.

Første åbningsdag i København efter nytår er mandag den 5. januar, og i Odense og Aarhus er første åbningsdag tirsdag den 6. januar.

I København er der madklub den 25. december (1. juledag). Alle andre aktiviteter holder lukket i ferieperioden.


Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Juledekoration.

 

Café Exit

*|LIST:EMAIL|*