Bent Dahl Jensen,
Café Exits kultureftermiddag i København den 31. oktober byder på reception i anledning af udgivelsen af bogen ”En fanget sjæl”. Det er en fortælling om et menneske, der allerede som 15-årig stifter bekendtskab med livet som indsat. Bogen er skrevet af forfatteren Cecilia Rikkelise Alexandrovitsch.
Efter bogreceptionen kommer musikeren Esben Just og optræder. Han har været på besøg flere gange, og vi kan uden tvivl glæde os til et program med svingende og rockende musik.
Kultureftermiddagen holdes i Apostelkirkens menighedslokaler, Saxogade 13, 1662 København V. Kultureftermiddagen begynder kl. 16.30 og slutter kl. 19.30. Bogreceptionen finder sted kl. 16.30-17.30, og Esben Just spiller kl. 17.30.
URL: https://cafeexit.dk/naeste-kultureftermiddag-i-koebenhavn-bogudgivelse-og-optraeden-af-esben-just/