Indsatte støder på mange barrierer, når de efter afsoningen af deres fængselsdom skal prøve at finde en plads i samfundet og leve et liv uden kriminalitet. En stor gæld til offentlige, fordi de skal betale sagsomkostningerne. Måske står de uden bolig og uden styr på økonomien. En plettet straffeattest. Psykiske vanskeligheder som følge af et langt fængselsophold. Det var nogle af de hindringer, der blev peget på, da Café Exit fredag den 4. marts 2016 holdt temadag i Apostelkirkens menighedslokaler i København.
Bent Dahl Jensen,
Det overordnede tema for dagen var resocialisering – formuleret i spørgsmålet: ”Hvad skal der til, før samfundet byder en tidligere straffet velkommen tilbage?” Det blev belyst med oplæg af et panel bestående af:
Annette Olesen (Ph.d., forfatter til ”Løsladt og gældsat”)
Jan E. Jørgensen (folketingsmedlem, Venstre)
Jan Førde (socialfaglig konsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen)
Peter Hem (socialrådgiver i Jobcenter Lyngby-Taarbæk)
Mathias Smedemark (tidligere langtidsindsat)
– med informationsmedarbejder Hans Andersen som ordstyrer.
Annette Olesen skrev sin Ph.d.-afhandling i 2013 på baggrund af interviews med 41 indsatte. Afhandlingen er udgivet i bogform med titlen ”Løsladt og gældsat”.
Hun sagde indledningsvis, at vi ved, at det, der skal til for at få en god start efter løsladelsen, er, at den indsatte får en bolig, får styr på sin økonomi og allerhelst også et arbejde.
Herefter fokuserede hun på den – ofte store – gæld, som indsatte præsenteres for efter løsladelsen, fordi de skal betale sagsomkostningerne.
”De løsladte føler, at de ikke får en chance. Mange oplever, at hvis de får et arbejde, så tager SKAT så stor en del af lønnen, at de ender med et beløb, som ligger tæt på en kontanthjælp. Gælden påvirker løsladte og demotiverer til at bryde med kriminalitet.”
Hun påpegede, at det er under 10 % af sagsomkostninger, der bliver inddrevet. Dem, der betaler, er dem, der ønsker at bryde med kriminalitet, mens dem, der lever videre i det lovløse miljø, ikke betaler. Er det rimeligt? spurgte Annette Olesen.
Hun gjorde også opmærksom på, at Danmark her har en lovgivning og en praksis, der adskiller sig væsentligt fra andre lande.
Jan Førde, der som socialfaglig konsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen har arbejdet med ”God Løsladelse” siden 2010 og tidligere har arbejdet 10 år på en udslusningsinstitution, sagde, at det handler om at sikre den bedst mulige koordinering mellem Kriminalforsorgen (KF) og kommunerne.
Siden 2010 har KF arbejdet på at indgå samarbejdsaftaler med landets 98 kommuner, og i 2015 kom man i mål med de sidste kommuner.
”Samarbejdsaftalen indeholder en struktur for, hvordan koordineringen sker bedst muligt i forhold til bolig, uddannelse og beskæftigelse. Og efter at vi har været optaget af at få samarbejdsaftalerne i stand, skal der nu arbejdes med at få indhold i aftalerne. Her skal vi trække på erfaringerne i kommunerne, men vi skal også trække på erfaringer fra High:Five, Café Exit og andre aktører,” sagde Jan Førde.
Folketingsmedlem Jan E. Jørgensen, der er Venstres socialordfører – og som advokat har haft enkelte straffesager – sagde, at der på den ene side skal gøres en indsats for at resocialisere – eller socialisere – dem, der sidder i fængsel, så de ikke ryger ind igen, når de løslades – og at på den anden side skal have begrebet retsfølelse med i betragtning.
Jan E. Jørgensen erkendte, at mange indsatte kæmper med gæld pga. af blandt andet udgifter til undersøgelser og sagsomkostninger, men han fandt, at der var et dilemma, hvis en indsat kan få gældssanering, mens en erhvervsleder, der går konkurs, ikke kan. Han var dog villig til at se på, om man kunne finde en ”noget-for-noget-ordning”, så man fx afskriver en del af gælden, hvis den løsladte holder sig ude af kriminalitet i en periode, sådan at gælden nedskrives mere og mere, jo længere tid den løsladte ”holder sig på måtten”. Han understregede, at han på det punkt ikke talte på regeringens vegne, og at man ikke skulle vente et lovforslag på det område i løbet af to uger.
Jan E. Jørgensen foreslog også – med udgangspunkt i en studietur til New York for nogle år siden – at frivillige organisationer inddrages mere ind i resocialiseringen, og han gjorde sig til fortaler for en model, hvor ngo’erne honoreres i forhold til deres resultater.
Mathias Smedemark, der er tidligere langtidsindsat, var enig i, at det ved løsladelsen er vigtigt, at der er styr på bolig, afklaring af gæld mv., men han fandt, at man også skal være opmærksom på blandt andet de psykiske eftervirkninger, den løsladte kan have efter mange år i fængsel.
”De psykiske eftervirkninger bliver glemt i dag. Nogle indsatte har svært ved at være sammen med mange mennesker, eller har svært ved ikke at være det. Nogle kommer ud med PTSD-lignende symptomer. For det er meget presset at sidde i fængsel.
Derfor vil det være en god idé, at man laver noget løsladelsesforberedelse kombineret med mentorordninger.
Jeg tog HF, mens jeg sad ind og begyndte en uddannelse på RUC, men jeg havde mange problemer, da jeg kom ud. Jeg var ekstremt rastløs. Jeg søgte om psykolog-timer – og fik det på trods af en forventning om det modsatte. Men det bør være et tilbud til alle. For det er nemt at falde tilbage til gamle venner og gamle mønstre,” sagde Mathias Smedemark.
Peter Hem er socialrådgiver i Lyngby-Taarbæk Kommune og har arbejdet med både korttids- og langtids-indsatte, der er blevet løsladt.
Han fandt, at det er vigtigt at få koordineret indsatsen. Og han sagde, at han er optimist, men beklagede også, at der er mentorindsatser, som nu rulles tilbage i visse kommuner.
Samtidig gjorde han opmærksom på, at der er et registreringskrav, som betyder, at man bruger 60-70 % af tiden på at registrere.
I debatten sagde Jan E. Jørgensen, bl.a. som svar på et spørgsmål om, hvordan ngo’ere kan inddrages mere i resocialiseringen, at han generelt gerne vil give aktører meget mere frihed under ansvar.
”I dag har vi frihed uden ansvar, for vi belønner vi dem, der gør det dårligt, ved at give dem flere penge. Vi politikere skal ikke sidde som direktører, der i detaljer bestemmer, hvad man skal lave i fængslerne.
Jeg vil hellere have metodefrihed, men det er vigtigt, at de indsatte får nogle kompetencer, de kan bruge bagefter,” sagde Jan E. Jørgensen – og tilføjede, at han var meget fascineret af Claus Meyers kokke-projekt.
Han fandt også, at princippet om metodefrihed kunne kombineres med en økonomisk belønning i forhold til de resultater, der blev nået.
En stor af debatten handlede om indsattes gæld til det offentlige som følge af høje sagsomkostninger.
Annette Olesen sagde – idet hun kommenterede Jan E. Jørgensens første oplæg – at vi i Danmark behandler sagsomkostninger efter en lovgivning fra 1919.
”Vi behandler skyldnerne anderledes i Danmark, end de bliver i andre lande. Vi har ikke en reel eftergivelsesmulighed, da den, der er, bruges meget sjældent. Den virksomhedsejer, som Jan E. Jørgensen sammenlignede med, har mulighed for at bruge konkurslovgivningen. Konkurslovgivningen er ikke tiltænkt løsladt, men den bruges i nogle tilfælde – og oftere end eftergivelsesreglerne,” sagde Annette Olesen.
Hun kommenterede også hensynet til retsfølelsen:
”Alle, jeg har talt med i de seneste seks-otte år, har ikke kendt noget til, at løsladte skal betale sagsomkostninger. Så vi taler om retsfølelse i forhold til noget, som befolkningen ikke kender til. Men man kunne også tænke retsfornuft ind i det, for kriminalitet koster samfundet rigtig mange penge hvert år.”
Annette Olesen fandt, at der var spændende idéer i noget-for-noget-tanken. Samtidig gjorde hun opmærksom på, at langt de fleste løsladte, der begår ny kriminalitet, gør det kort tid efter løsladelsen.
”Forskningen viser, at 50 % af dem, der falder tilbage til ny kriminalitet, gør det inden for 7 måneder, og 75 % gør det inden for de første 13 måneder efter løsladelsen,” sagde Annette Olesen.
Jan E. Jørgensen var enig i, at den måde, det virker på i dag, er omsonst.
”Det er skønne spildte kræfter, fordi mange af pengene ikke inddrives,” sagde han og erklærede sig villig til at se på en konkret model, hvor den løsladte kan se et lys, en belønning, for enden af tunnelen, så ordningen kan bruges til noget positivt. ”Men det skal være gennembearbejdet,” sagde han.
Annette Olesen foreslog, at man ser på de ordninger, der findes i vores nabolande – og at politikerne i øvrigt støtter sig til den forskning, der ligger, når der skal ændres på de regler, der gælder i dag.
URL: https://cafeexit.dk/mange-barrierer-paa-vejen-tilbage-til-samfundet/