Lille stigning i antallet af foranstaltningsdomme

Bent Dahl Jensen,  

I 2019 blev der afsagt i alt 822 foranstaltningsdomme. De omfatter 812 personer, idet ti personer er blevet idømt en foranstaltningsdom to gange i løbet af 2019. Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Det er lidt flere end i de tre foregående år.

65 % af foranstaltningsdommene angår psykisk syge, 20 % mentalt retarderede og 15 % mangelfuldt udviklede. Derudover er der en enkelt sag, der angår forbigående, abnorm rus.

Andelen af domme uden tidsbegrænsning er størst for de psykisk syge (46 %), lidt lavere for mentalt retarderede (39 %) og lavest for mangelfuldt udviklede m.v. (36 %).

De tre hyppigste kriminalitetsformer for både psykisk syge, mangelfuldt udviklede og mentalt retarderede er vold og trusler mod offentligt ansatte, simpel vold samt trusler.

Hent rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor

URL: https://cafeexit.dk/lille-stigning-i-antallet-af-foranstaltningsdomme/