Bent Dahl Jensen,
Fra den 18. maj 2020 genåbner kriminalforsorgen i begrænset omfang for besøg til indsatte. Det sker på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering med strenge krav til de fysiske rammer og rengøring, fremgår det af en artikel på Kriminalforsorgens hjemmeside.
Indsatte i arrester, fængsler og pensioner, som har mindreårige børn, får nu som de første mulighed for at få ét uoverværet besøg hver 14. dag af deres børn under ledsagelse af én voksen. Det gælder også for indsatte i aldersgruppen 15-17 år, der kan få besøg af to nærtstående pårørende.
Kriminalforsorgen tager løbende stilling til, hvornår der kan åbnes yderligere for besøg, herunder til flere grupper af indsatte.
• Læs hele artiklen på Kriminalforsorgens hjemmeside
URL: https://cafeexit.dk/kriminalforsorgen-aabner-18-maj-i-begraenset-omfang-for-besoeg-i-faengsler/