Bent Dahl Jensen,
“Foreløbige tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i 2016 har været 616 episoder vedrørende vold eller trusler mod fængslernes betjente. Det har været både på jobbet og uden for murene, hvor de og deres familier er blevet truet,” skriver Jyllands-Posten.
Ifølge Fængselsforbundet svarer det til, at hver femte betjent i gennemsnit er blevet udsat for ubehagelige oplevelser i løbet af året. Det fortæller René Larsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet.
”Oplevelserne kan være varianter af verbale trusler, en skydeskive i betjentens private postkasse, overfald med eller uden våben og ultimativt skud, som vi så det ved fængslet i Nyborg,” siger René Larsen.
Han henviser til en episode i juli, hvor en fængselsbetjent blev ramt af skud, da han mødte på arbejde.
Antallet af episoder er steget med 210 sager i forhold til 2015. Det svarer til en stigning på cirka 50 procent.
URL: https://cafeexit.dk/hver-femte-faengselsbetjent-truet-eller-overfaldet-i-2016/