Forårs-jazz i musikcaféen

Forårs-jazz i musikcaféen

Bent Dahl Jensen,  

Udenfor skinnede solen og indenfor bød duoen T-JAZZ foråret velkommen med “What a Wonderfull World” og flere andre iørefaldende numre, da Café Exit den 23. marts 2012 inviterede til fredagscafé med musikalsk optræden.

Duoen T-JAZZ sørgede med deres brede reperoire af jazz, blues, soul, bossanova og ballader for, at den lune, lyse forårsstemning udenfor forplantede sig til gæsterne i caféen.

T-JAZZ består af sangerinden Tine Brix Davidsen og guitaristen Tim Stangerup. Tine er skuespilleruddannet og har spillet mange forskellige roller og har ved siden af sunget i en del forskellige bands. Tine har først og fremmest sine rødder i jazz, soul og blues. Tim Stangerup har spillet i en del forskellige bands de seneste 30 år. Tim spiller både guitar og bas og der er blevet prøvet mange genrer af såsom jazz, blues, rock, pop, reggae og soul.

URL: https://cafeexit.dk/foraars-jazz-i-musikcafeen/