Flere partier vil af med Rigspolitiets omstridte tolkefirma EasyTranslate

Bent Dahl Jensen,  

Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil have opsagt Rigspolitiets kontrakt med det omstridte tolkefirma EasyTranslate efter afsløringer af tolkekaos på udlændingeområdet. Det skriver Radio24syv.dk.

SF og De Radikale vil som udgangspunkt også ud af kontrakten med EasyTranslate, men partierne vil først høre justitsministerens plan og se en vurdering af, hvilke økonomiske og praktiske konsekvenser, det vil få.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) skal i samråd om sagen i Folketingets Retsudvalg den 12. september for at svare på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved situationen. Han vil ikke kommentere sagen inden samrådet, men skriver følgende i et svar til Folketingets Retsudvalg: ”Vi står i en utilfredsstillende situation (…) Det vil i den forbindelse være vigtigt at kigge på et fuldt spektrum af handlemuligheder og ikke på forhånd udelukke nogle veje.”

Læs hele artiklen på Radio24syv.dk

URL: https://cafeexit.dk/flere-partier-vil-af-med-rigspolitiets-omstridte-tolkefirma-easytranslate/